Mislykket, men forrygende!
4.0
”Rapid Fire” emmer ikke just af velspillede skuespillere, intenst plot og stort anlagte og seværdige scener! Faktisk så er den blot en low-budget, middelmådig actionfilm om en hårdtslående ung mand der bliver viklet ind i en stereotyp fortælling om en krig mellem rivaliserende bander, da han tilfældigvis overværer et mord på et kunstmuseum! Historien er dybt klichefyldt og selv actiondelen har store mangler og grænser til trivialitet og øregas utallige gange! Ikke desto mindre har ”Rapid Fire” en enigmatisk og fortryllende tiltrækningskræft der overskygger dens ringe, beskedne ydre og i bund og grund tvivlsomme væsen og i stedet serveres en særdeles hyggelig og faktisk ret underholdende actionfilm der ikke just imponerer på nogen måde, men takket være det 80’er look filmen umuligt kan ryste af sig, musikkens charme og actionscenernes let kiksede underholdning er det svært at føle sig andet end fortrinligt underholdt og omgivet af hygge…
Historien er som sagt banal, hvilket også medvirker til filmens hyggelige atmosfære: Den desværre afdøde Brandon Lee spiller den unge mand Jake Lo, der ved et uheld bliver vidne til et mord og herefter må han sande at han er en jagtet mand og selv ikke engang FBI’s ”witness protection program” kan holde skurkene fra døren! Jake har intet andet valg end at indvillige i den lettere udbrændte strømer Mace Ryans (Powers Boothe) planer om at udlevere Jake til hans forfølgere og derved komme en berygtet gangster ved navn Serrano til livs! Men heldigvis er Jake Lo en hærdet mand indenfor den ædle kampsport Taekwondo og er ikke bange af sig! Dette plot lyser som bekendt af banalitet og ligegyldighed, men eftersom ”Rapid Fire” må siges at være den hidtil hyggeligste og mest charmerende actionfilm jeg nogensinde har set er dette på ingen måde et minus i bogen! Jeg tvivler stærkt på at en hyggelig og tiltalende sympatisk actionfilm faktisk var instruktøren Dwight H. Littles intention, men fakta er om ikke andet at hyggen spreder sig hurtigere end du kan nå at sige ”karate” pga. et hyggeligt og ovenud bedårende 80’er soundtrack og med actionscener som aldrig kan tages alvorligt ender ”Rapid Fire” som et ualmindeligt heldigt uheld, der i processen ændrer sig fra hårdkogt actionfilm, hvilket sandsynligvis var meningen med den, til en ufrivillig morsom, og derved altså fuldstændig fantastisk, actionfilm!
Skuespillet i denne film er som man kunne have ventet det og som publikum blændes man af disse skuespilleres middelmådighed og åbenlyst manglende greb om faget! Faktisk tangerer filmens medvirkende ofte det direkte pinligt dårlige og plat forsøgt velspillede, men igen reddes filmen af den unægtelige charme filmen af ukendte årsager skinner af! Powers Boothe er umiddelbart det mest kendte ansigt på en rolleliste proppet med ukendte og forhåbningsfulde skuespillere og han på ingen måde eller intet tidspunkt hverken tæt ved eller blot i nærheden af, at præstere en arbejdsydelse værd at skrive hjem om! Han spiller på rutinen og selvom hans talent før har været vist for fuld udblæsning må dette siges at være en af de nemmere roller han har givet sig i kast med! Brandon Lee er ingen stor skuespillere, men ligesom resten af filmen lyser han af charme og hygge! På trods af hans bristende dygtighed for skuespil formår han at løfte en enkel hovedrolle og skabe en sympatisk helt og når han uddeler tørre tæsk er det igen hyggen og appealen ved filmen, der fravrister de fint koreograferede kampe og til tider lidt hårdhændede smæk deres troværdighed eller mulige coolness og i stedet præsenteres vi for nogle exceptionelt hyggelige og henrivende underholdende actionscener! Dybest set så er actiondelen som førnævnt utrolig banal og i mange henseender meget billigt lavet og til tider endda ret kikset, men netop pga. af denne kiksede tække og let anfægtelige kvalitet opnår actionelementerne status af at være voldsomt underholdende og brillant vellykkede! Det bør dog også nævnes at Brandon Lee var en hård nyser og bestemt ikke ueffen kampsport ekspert og mange af hans ”head-to-head-fist fights” er ganske velkoreograferede og flotte slåskampe der ikke blot overlever på charme, men også på faktisk og håndgribelig kvalitet!
Der skal ikke lægges skjul på at ”Rapid Fire” ikke just kan bryste sig af at være en reelt set vellykket film da filmens intentioner vist ikke helt bliver indfriet og filmens manglende kvalitet har så bare heldigvis vist sig at være dens force! Egentlig er filmen jo håbløst mislykket, men foranlediget af de billige effekter og actionsekvenser og ofte tåbelige indfald, med hvad angår alt lige fra musik til handlingsforløb, er den alligevel løbet af med en svært underholdende og hyggelig charme og et soundtrack der også bæres frem af venlige toner og 80’er-agtige beats, melodier og keyboards! Alt i alt er ”Rapid Fire” derfor havnet som en fremragende underholdningsfilm og et forrygende eksempel på at et kvalfuldt fejlslået projekt ikke nødvendigvis bør afvises da andre og hidtil usete kvaliteter i stedet kan kravle op til overfladen og i dette tilfælde bevirker det, at Brandon Lee kan stå i spidsen for den hyggeligste og i høj grad rareste actionfilm i mands minde!
"Why? Why are you arresting me? Why are you arresting the black guy? My nuts were kicked!!"
- Eddie Murphy, "I Spy"
Historien er som sagt banal, hvilket også medvirker til filmens hyggelige atmosfære: Den desværre afdøde Brandon Lee spiller den unge mand Jake Lo, der ved et uheld bliver vidne til et mord og herefter må han sande at han er en jagtet mand og selv ikke engang FBI’s ”witness protection program” kan holde skurkene fra døren! Jake har intet andet valg end at indvillige i den lettere udbrændte strømer Mace Ryans (Powers Boothe) planer om at udlevere Jake til hans forfølgere og derved komme en berygtet gangster ved navn Serrano til livs! Men heldigvis er Jake Lo en hærdet mand indenfor den ædle kampsport Taekwondo og er ikke bange af sig! Dette plot lyser som bekendt af banalitet og ligegyldighed, men eftersom ”Rapid Fire” må siges at være den hidtil hyggeligste og mest charmerende actionfilm jeg nogensinde har set er dette på ingen måde et minus i bogen! Jeg tvivler stærkt på at en hyggelig og tiltalende sympatisk actionfilm faktisk var instruktøren Dwight H. Littles intention, men fakta er om ikke andet at hyggen spreder sig hurtigere end du kan nå at sige ”karate” pga. et hyggeligt og ovenud bedårende 80’er soundtrack og med actionscener som aldrig kan tages alvorligt ender ”Rapid Fire” som et ualmindeligt heldigt uheld, der i processen ændrer sig fra hårdkogt actionfilm, hvilket sandsynligvis var meningen med den, til en ufrivillig morsom, og derved altså fuldstændig fantastisk, actionfilm!
Skuespillet i denne film er som man kunne have ventet det og som publikum blændes man af disse skuespilleres middelmådighed og åbenlyst manglende greb om faget! Faktisk tangerer filmens medvirkende ofte det direkte pinligt dårlige og plat forsøgt velspillede, men igen reddes filmen af den unægtelige charme filmen af ukendte årsager skinner af! Powers Boothe er umiddelbart det mest kendte ansigt på en rolleliste proppet med ukendte og forhåbningsfulde skuespillere og han på ingen måde eller intet tidspunkt hverken tæt ved eller blot i nærheden af, at præstere en arbejdsydelse værd at skrive hjem om! Han spiller på rutinen og selvom hans talent før har været vist for fuld udblæsning må dette siges at være en af de nemmere roller han har givet sig i kast med! Brandon Lee er ingen stor skuespillere, men ligesom resten af filmen lyser han af charme og hygge! På trods af hans bristende dygtighed for skuespil formår han at løfte en enkel hovedrolle og skabe en sympatisk helt og når han uddeler tørre tæsk er det igen hyggen og appealen ved filmen, der fravrister de fint koreograferede kampe og til tider lidt hårdhændede smæk deres troværdighed eller mulige coolness og i stedet præsenteres vi for nogle exceptionelt hyggelige og henrivende underholdende actionscener! Dybest set så er actiondelen som førnævnt utrolig banal og i mange henseender meget billigt lavet og til tider endda ret kikset, men netop pga. af denne kiksede tække og let anfægtelige kvalitet opnår actionelementerne status af at være voldsomt underholdende og brillant vellykkede! Det bør dog også nævnes at Brandon Lee var en hård nyser og bestemt ikke ueffen kampsport ekspert og mange af hans ”head-to-head-fist fights” er ganske velkoreograferede og flotte slåskampe der ikke blot overlever på charme, men også på faktisk og håndgribelig kvalitet!
Der skal ikke lægges skjul på at ”Rapid Fire” ikke just kan bryste sig af at være en reelt set vellykket film da filmens intentioner vist ikke helt bliver indfriet og filmens manglende kvalitet har så bare heldigvis vist sig at være dens force! Egentlig er filmen jo håbløst mislykket, men foranlediget af de billige effekter og actionsekvenser og ofte tåbelige indfald, med hvad angår alt lige fra musik til handlingsforløb, er den alligevel løbet af med en svært underholdende og hyggelig charme og et soundtrack der også bæres frem af venlige toner og 80’er-agtige beats, melodier og keyboards! Alt i alt er ”Rapid Fire” derfor havnet som en fremragende underholdningsfilm og et forrygende eksempel på at et kvalfuldt fejlslået projekt ikke nødvendigvis bør afvises da andre og hidtil usete kvaliteter i stedet kan kravle op til overfladen og i dette tilfælde bevirker det, at Brandon Lee kan stå i spidsen for den hyggeligste og i høj grad rareste actionfilm i mands minde!
"Why? Why are you arresting me? Why are you arresting the black guy? My nuts were kicked!!"
- Eddie Murphy, "I Spy"
28/02-2005
