"What tha problem is?"

Let fordøjelig, skabelonskåret og ligetil actionunderholdning der hverken henrykker eller irriterer! Martin Lawrence giver en fin præstation som den grænseløst uudholdelige vagtmand Earl Montgomery, der efter en relativt uheldig hændelse, involverende en humlebi, får sendt den garvede og forholdsvist dygtige politimand Hank Rafferty, spillet fornemt af en altid morsom Steve Zahn, i spjældet! Men plottet i filmen vil at disse to nødsages til at arbejde sammen om at få bugt med et ensemble af grumme tyve og andre skurkagtige individer, der har været skyld i Hanks tidligere kollegas død! Dermed er der jo, som den kvikke læser sikkert har opfattet, lagt op til ordinære buddy-comedy udskejelser og selvom ”National Security” hverken bestryger det geniale eller lejligheds seværdige, men blot bevæger sig i området markeret med etiketten ”fint”, evner Martin og co. alligevel at diske op med glimrende og ganske anstændig underholdning med en lang række virkelig morsomme optrin og faktisk også et par udmærkede actionsekvenser!

Hvad der virkelig driver værket er helt sikkert Steve Zahn og Martin Lawrences fornemme sammenspil! Disse to skuespillere har sandelig fået en god kemi stablet på benene og selvom deres karakterer er dybt banale og typiske for genren, magter de to til sammen at levere mange morsomme og heftige diskussioner og uenigheder! Ofte fordi Lawrences karakter Earl er så ovenud tåbelig at høre på og hans evindelige påfund virkelig går Hank på nerverne, hvilket til tider også eskalerer til reelt håndgemæng og hidsigt mundhuggeri! Men som alle gode buddy-comedys bliver de utallige klammerier og forskelligheder i sidste ende til sammenhold og Earl og Hank udgør et kompetent team, der uden de store armbevægelser får de beskidte banditter og deres ”associates” ned med nakken! Naturligvis har slynglerne også forbindelser i L.A.P.D, en politiafdeling hverken Earl eller Hank kan bryste sig af at være en del af, da de begge må tage sig til takke med en skrabet uddannelse som vagtmænd, og disse stratenrøvere skal der selvfølgelig også tages vare på!

Filmens plot er som berørt forinden en banalitet af dimensioner og intet nyt under solen har sjældent været en mere anvendelig floskel at kaste efter en film! Faktisk er den også håbløst forudsigelig og overraskelserne står i kø, men ingen af disse bliver nogensinde taget i brug! Heldigvis er filmen spækket med vittige replikker og hylende morsomme situationer, der som oftest bebuder sin ankomst når Martin Lawrence er i nærheden! Hele filmen holdes oppe af denne mands noget slidte, men i dette tilfælde aldeles vellykkede morsomheder og hans syntaktiske ukorrektheder, kryptiske opbygning af spegede sætninger og hans forsøgt hårde jargon bliver ofte kilden til de store grin og adskillige klask på låret (se bare overskriften!)! Steve Zahn er som tidligere nævnt også en morsom karl og retter da også på egen hånd flere renhjertede vittigheder an, som når han gør tykt grin med Martins søgt højrøvede indstilling og attitude (”just because I’m black?”) og når han bare i al almindelighed råber ubønhørligt højt af den endeløst øretæveindbydende Martin Lawrence! Når alt tages i betragtning må man erkende at filmens forsvindende lille mængde originaltiet og svagt tilstedeværende attraktioner ikke rokker ved det faktum at den klukkende humor, de herligt spøgefulde udsvævelser kombineret med Lawrence og Zahns fortræffelige sammenspil virker efter hensigten og munder ud i mange gode øjeblikke og en generelt set vittig og vellykket ene halvdel af enhver respektabel actionkomedie!

Actionelementerne, der som bekendt udgør resten af en ærværdig actionkomedie, er også rigt repræsenteret og frem for alt er der ikke sparet på hvinende hjul og flækkede hjulkapsler i form af en lang rad af glimrende biljagter! Skuddueller er heller ikke blevet udelukket og disses tilstedeværelse er også svær at overse og underholdningen er ligeledes svær at komme udenom i dette tilfælde! Bl.a. finder vi i actionvirvaret et astmatisk ”shoot-out” i et sodavandslager hvor der naturligvis ikke spares på krudt og kugler, hvilket betyder eksploderende flasker og sprøjtende sodavand til alle sider! Actiondelen når på intet tidspunkt nævneværdig højde, men underholdningsværdien er vanskelig at benægte og det er på trods af at flere af scenerne strejfer det trivielle og lidet særegne, for af en eller grund får hovedrolleindehavernes veloplagthed også sat sit umiskendelige præg på en ellers i bund og grund lidt tør og fersk actiondel! I anledning af mange af actionscenerne fyrer enten Lawrence eller Zahn nemlig velplacerede og ofte ukristeligt fornøjelige one-liners af og disse behjælper endnu engang den behagelige atmosfære af rar og stueren actionkomedie der gennemsyrer filmen fra første til sidste billede!

Så ser man bort for den fraværende originale side af sagen er ”National Security” lurmærket og vidunderligt uforpligtende og befriende actionløjer med veloplagte, morsomme og ganske velspillende hanekyllinger ved roret! På intet tidspunkt overraskes eller imponeres man, men kan man tage sig til takke med traditionel og ubegavet actionkomedie-tamtam er denne film et glimrende eksempel på at Hollywood stadig mægter at fremskaffe unødvendig, men ubehjælpelig venligsindet og imødeset underholdning af bedste skuffe! Leder man derfor efter en forløsende let og nemt overkommelig beskæftigelse til en lørdag eftermiddag går man ikke galt i byen ”National Security” og dennes på egne betingelser virkelig gennemførte og særdeles fortrinlige underholdningsværdi og høje tempo…



"... And that's my two cents!!"
- Kent Brockman, "The Simpsons"