Video killed the Radio Star

Videodrome handler om tv-produceren Max Renn (James Wood), der bestyrer en lille kabel-tv station, der viser soft-core porno. En dag finder han snuff-programmet ”Videodrome” på en satellit-frekvens. Han bliver fuldkommen fascineret af programmet, der udelukkende viser tortur, vold og mord. Max synker dybere og dybere ind i Videodromes mørke verden, hvor videovanvid og virkelighed smelter sammen. Denne film er absolut fantastisk. De bizarre navne som for eksempel professor Brian O'Blivion og sære personer, der mener, at alle mennesker snart kun vil bruge deres fiktive tv-navne. De surrealistiske sekvenser som da Max' hånd forsvinder ind i et sår i maven på ham, eller da en kæmpestor mund i fjernsynet kælent slikker hans hoved. Ideen med video som et medie for menneskets mørke sider er interessant at sammenligne med internettet i dag, hvor folk reelt bruger mediet til at udforske porno og groteske emner. Ud over at være en spændende film om en mands fortabelse i sine mørkere sider med masser af seksuelle over- og undertoner, så er filmen også en herlig sci-fi film, der udforsker virtual reality langt tid før, der gik inflation i det. Den er interessant at sammenligne med Cronenbergs nyeste ”Spider”, der også handlede om virkelighedsopfattelse og sindsforvirring. Hvor ”Spider” er mere realistisk og måske mere humanistisk i tonen, er ”Videodrome” meget abstrakt og rå. Der er en visuel energi specielt i de surrealistiske scener, hvor Max for eksempel pisker et fjernsyn eller en hånden strækkes ud af et skærm lavet af hud, hvorefter den skyder Max. Filmen er efterhånden ved at være gammel, men den er tematisk stadig lige så aktuel og fascinerende, som den var i sin tid. Den fortjener sin kult-status.