En anmeldelse...

5.0
Jeg har netop set filmen i Hjørring biograf. Vi hørte først et foredrag om en kvinde, der havde været i det miljø som Jakob Ejersbo roman handler om. Derefter skulle vi se filmen.

Jeg har læst Jakob Ejersbos roman, og jeg synes, den var god, provokerende og tankevækkende - men ifølge kvinden, der holdt foredraget, var bogen slet ikke så syret som hendes liv havde været.

Først vil jeg sige, at skuespillet er utrolig godt. Jeg fik fornemmelsen af, at disse personer virkelig var på deres "low-point" i deres liv. Især Claus Riis Østergaard var god som Allan, og Thure Lindhardt klarede det godt som den poetiske Steso. Men jeg var ikke imponeret over Signe Egholm Olsens præstation. Den var lige på kanten af middel, men jeg synes bare ikke, hun passede ind i rollen som Maria helt fra starten af. Hun klarede sig dog nogenlunde igennem det. De små bipersoner klarede sig også godt ud af det. Farshad Kholghi klarede det godt som Hossein. Rudi Köhnke lavede et virkeligt skræmmende billede som Frank, og han var specielt god i sin birolle.

Instruktionen var banebrydende og helt fænomenal efter min mening. Jeg er virkelig, virkelig imponeret over Ole Christian Madsens instruktion af denne film. Han var tydeligt inspireret af Darren Aronofskys "Requiem For a Dream" som f.eks. da Steso tager et fix og pupillen udvider sig. Det er et tydeligt mærke fra den nævnte film. Han bør virkelig sættes pris på af denne instruktion. Jeg har tidligere set "Pizza King", og jeg vil sige, at den kunne jeg faktisk også lide, da den gav et indtryk af indvandreres liv i Danmark. jeg håber dette giver ham åbne døre til lidt mere mainstream film - men han bør beholde sin stærke evne for instruktion.

Til sidst vil jeg nævne, at der er en del ændringer fra bog til det hvide lærred. Men den holdt sig til bogens sjæl. Det er alle ændringer, jeg kan leve med, men fans af bogen vil nok blive en anelse mere skuffede.

The bottom line: Filmen er meget god. Men hvis unge regner med at se noget "sejt" eller "fedt", vil jeg tro, at de vil blive dybt skuffede. Det er hverken Pusher I eller Pusher II. Det giver et indtryk af Aalborgs skræmmende narkomiljø, og tre individers forskellige problemer med det, og samtidigt vil de finde det, de mangler i deres liv: kærligheden. Men på grund af de ændringer fra bog til film, giver jeg den fem ud af seks stjerner.
Nordkraft