Storstilet, men letkøbt!
4.0
Første filmen i den stilskabende og siden hen groft kopierede trilogi om the Matrix, var et forbløffende velgennemtænkt og sublimt underholdende tankespil omkring den klassiske kamp mellem mennesket og maskinen! Filmen satte både nye standarder i science fiction-genren, men så sandelig også i actiongenren, der med sin forrygende kameraføring og enestående actionsekvenser har revolutioneret det man før i tiden kendte som en gedigen actionfilm! Wachowski-brødrene fik ikke blot enorm kommerciel medvind, men også lange rækker af smigrende anmelderoser, og selvom de altid havde haft i tankerne at gøre en trilogi ud af dette nyskabende koncept blev modet og lysten sandsynligvis forstærket af den fine omtale de med første film gik i møde! Da anden og tredje film i 2003 så endelig fik premiere var anmeldelserne aldeles blandede, og mens nogle hævdede at trilogien var blevet fuldført med exceptionelt talent, mente andre at første film blev gjort til skamme af disse to uopfindsomme, actionmættede og halvhjertede forsøg på at kontinuere en storslået og original ide! Faktum er da også at de to sidste film i serien blot er tyndt afkog af den oprindelige ide og i manges øjne står de også hen som unødvendige og ligegyldige, men storslået og kulørt underholdning præsterer ”Matrix Reloaded”, anden film i rækken, alligevel at diske op med…
Keanu Reeves har igen påtaget sig rollen som Neo, jordens spåede frelser, der tvinges til at tage kampen op mod maskinernes altdominerende magt over menneskene! Morpheus, i Laurence Fishburnes elegante skikkelse, har stadig en stærk tiltro til profetien og Neos stabilt voksende kræfter, der en skønne dag skal sikre oprørernes sejr over maskinerne! Men i andet kapitel af sagaen om Neos strabadser ser den kompromisløse og ondsindede agent Smith ud til at være tilbage og denne gang med evnen til at formere og kopiere sig selv i en uendelighed, til Neo og oprørernes store bedrøvelse! Neo må derfor ud på endnu en lang rejse efter de svar han behøver for at angribe den ganske uoverskuelige opgave, det må siges at være at redde verden, korrekt og lade profetiens spådom ske fyldest! Dog tvivler Neo selv på sine kræfter og selvom han tilsyneladende er stærkere end nogensinde virker opgaven og sejren ikke desto mindre som en lang vej for en enkelt mand! Plottet kører altså los fra hvor vi forlod Neo og co. i sidste ombæring, og lommefilosofien er der ikke sparet på, selvom der er efterhånden er gjort mere plads til actionmættede udsvævelser, hæsblæsende effekter og bragende flotte stunts!
Keanu Reeves er som de fleste vel ved ikke nogen stor skuespiller og hans udskejelser på lærredet indebærer sjældent heller nogen mindeværdige øjeblikke eller tilfælde af eksemplarisk udførelse og levering af replikker! Han har altid virket noget sløv og ofte temmelig flad i sine karaktertegninger, men rollen som Neo kræver næppe megen skuespiltalent og netop derfor er Keanu ikke noget ulogisk valg! Han har nemlig en vis udstråling, selvom talentet ofte lader meget tilbage at ønske, og er om ikke andet en attraktiv og køn personifikation af menneskehedens frelsende engel! Eftersom rollen ikke kræver voldsomme skuespilmæssige udbrud slipper han nemt fra de værste tilfælde af uengagement, som følge af veludførte og glimrende stunts, kampsportsudførelse og ren og skær velklædt charme og karisma! Laurence Fishburne har rollen som Morpheus, en garvet rebel og leder af oprøret, hvilken passer som fod i hose til manden! Val Kilmer og Jean Reno skulle eftersigende have været overvejet til rollen, men at valget er faldet på Fishburne virker som en fornuftig beslutning, og hans skuespil har dog også nogen flere imponerende øjeblikke end Keanu kan byde på! Han ender dog til tider med at være en anelse for selvhøjtidelig og lommefilosofisk, hvilket sommetider giver anledning til små fnis og en lidt useriøs opfattelse Morpheus! Carrie-Anne Moss og de andre bebuder samme tendenser og generelt er filmen i perioder lidt svær at tage alvorligt pga. dens alvorligtagen af sig selv og ofte pinligt ligetil filosofiske holdninger!
Til gengæld for en undertiden fejlende selvhøjtidelig stemning og fremtræden, kan actiondelen forbløffe og imponere hele filmen igennem! I forhold til første film er actionsekvenserne skruet drabeligt i vejret og ifølge Keanu selv skulle der i hans kamp mod hordevis af Smith-kloner blive sparket, slået, revet og bidt flere gange end der overhovedet blev i den oprindelige film! Man kan så mene, at det er en god ide eller ej at lukke op for action-sluserne til fordel for kvaliteten af de samfundskritiske og filosofiske spørgsmål, men fakta er at actiondelen ligesom første film sætter nye standarder for stunts, slagsmål og biljagter! Dette kan man takke effektfolkene for, der har skabt massive elementer af computeranimerede stunts og actionscener, dog uden det for alvor tager overhånd og bliver latterligt eller blot trivielt! Blandt actionsekvenserne bør især ”the highway carchase” nævnes som en af de fineste og mest hårdtslående biljagter i mands minde! Creme de la creme indenfor kameraføring, stunts og tempofyldt jagt leveres uden omsvøb og slo-mo effekterne gør også sit til at imponere og bjergtage tilskuerne, da disse er brugt med omhu og forstand for effekten af dem, og den hårfine grænse mellem overforbrug og tilsætningsmiddel til formidabel underholdning bliver betrådt med en elegance John Woo og de andre actioninstruktører kun kan skyde lange hvide pile efter! Også mange af Neos slåskampe, heriblandt et nyskabende og intenst slagsmål mellem ham og reelle hærskarer af agent Smiths kloner bør fremhæves som mindeværdig, kulørt og aldeles forbilledlig actionunderholdning! Tempoet er højt og slagene flyver gennem luften konstant og intensiteten kan man ikke tage fejl af!
Men så kommer spørgsmålet jo igen om det er en fornuftig udskiftning at tage let på den dybere del af filmens potentiale og i stedet koncentrere sig om flere revolutionerende actionscener, og på basis af denne anmelders mening er dette et ganske uheldigt valg! ”The Matrix” var både fortrinlig og tempofyldt underholdning, men også stoppet til randen med små anekdoter og spændende problemstillinger om det moderne samfund, mens ”Reloaded” blot byder på forrygende underholdning og halvhjertede forsøg på at holde traditionen og første films kvalitetsmærke ved lige! Wachowski-brødrene kunne nemt have udviklet mindre storstilet action til fordel for flere eftertænksomme episoder, der ikke overeksponerer sig selv, i så høj end grad som tilfældet er, og pinliggør en glimrende ide og kreativ science fiction teori! Der køres desværre plat på flere af disse scener og både Morpheus’ dybsindighed og agent Smiths originale og omtænksomme udsagn ender i de fleste tilfælde som ligegyldigt tidsspilde mellem de grandiose og pragtfulde actionsekvenser!
Har Wachowski-brødrene så fejlet? I mine øjne er svaret ja, da filmen blot klarer skærene og imponerer ved den unægtelig flotte actiondel og ikke som første film vha. nytænkning og brave visuelle ideer, der siden har vist sig stilskabende! Som underholdningsfilm er ”Matrix Reloaded” uden tvivl blandt toppen og en af de bedste af slagsen de sidste mange år, pga. den uendeligt imponerende, effektfulde og massivt gennemtænkte og hæsblæsende actiondel, hvilket trækker gevaldigt op i karakteren, men i forhold til at være en respektabel og vellykket opfølger til en af 90’ernes fornemmeste og vel nok mest fornyende science fiction-eventyr er dette en lidt slap og letkøbt omgang! ”Matrix Reloaded” bør derfor med fordel nydes som intet andet end storstilet og eminent underholdning, men desværre ikke som en værdig videreføring af en flot, samfundskritisk og nuanceret kultfilm!
"... And that's my two cents!!"
- Kent Brockman, "The Simpsons"
Keanu Reeves har igen påtaget sig rollen som Neo, jordens spåede frelser, der tvinges til at tage kampen op mod maskinernes altdominerende magt over menneskene! Morpheus, i Laurence Fishburnes elegante skikkelse, har stadig en stærk tiltro til profetien og Neos stabilt voksende kræfter, der en skønne dag skal sikre oprørernes sejr over maskinerne! Men i andet kapitel af sagaen om Neos strabadser ser den kompromisløse og ondsindede agent Smith ud til at være tilbage og denne gang med evnen til at formere og kopiere sig selv i en uendelighed, til Neo og oprørernes store bedrøvelse! Neo må derfor ud på endnu en lang rejse efter de svar han behøver for at angribe den ganske uoverskuelige opgave, det må siges at være at redde verden, korrekt og lade profetiens spådom ske fyldest! Dog tvivler Neo selv på sine kræfter og selvom han tilsyneladende er stærkere end nogensinde virker opgaven og sejren ikke desto mindre som en lang vej for en enkelt mand! Plottet kører altså los fra hvor vi forlod Neo og co. i sidste ombæring, og lommefilosofien er der ikke sparet på, selvom der er efterhånden er gjort mere plads til actionmættede udsvævelser, hæsblæsende effekter og bragende flotte stunts!
Keanu Reeves er som de fleste vel ved ikke nogen stor skuespiller og hans udskejelser på lærredet indebærer sjældent heller nogen mindeværdige øjeblikke eller tilfælde af eksemplarisk udførelse og levering af replikker! Han har altid virket noget sløv og ofte temmelig flad i sine karaktertegninger, men rollen som Neo kræver næppe megen skuespiltalent og netop derfor er Keanu ikke noget ulogisk valg! Han har nemlig en vis udstråling, selvom talentet ofte lader meget tilbage at ønske, og er om ikke andet en attraktiv og køn personifikation af menneskehedens frelsende engel! Eftersom rollen ikke kræver voldsomme skuespilmæssige udbrud slipper han nemt fra de værste tilfælde af uengagement, som følge af veludførte og glimrende stunts, kampsportsudførelse og ren og skær velklædt charme og karisma! Laurence Fishburne har rollen som Morpheus, en garvet rebel og leder af oprøret, hvilken passer som fod i hose til manden! Val Kilmer og Jean Reno skulle eftersigende have været overvejet til rollen, men at valget er faldet på Fishburne virker som en fornuftig beslutning, og hans skuespil har dog også nogen flere imponerende øjeblikke end Keanu kan byde på! Han ender dog til tider med at være en anelse for selvhøjtidelig og lommefilosofisk, hvilket sommetider giver anledning til små fnis og en lidt useriøs opfattelse Morpheus! Carrie-Anne Moss og de andre bebuder samme tendenser og generelt er filmen i perioder lidt svær at tage alvorligt pga. dens alvorligtagen af sig selv og ofte pinligt ligetil filosofiske holdninger!
Til gengæld for en undertiden fejlende selvhøjtidelig stemning og fremtræden, kan actiondelen forbløffe og imponere hele filmen igennem! I forhold til første film er actionsekvenserne skruet drabeligt i vejret og ifølge Keanu selv skulle der i hans kamp mod hordevis af Smith-kloner blive sparket, slået, revet og bidt flere gange end der overhovedet blev i den oprindelige film! Man kan så mene, at det er en god ide eller ej at lukke op for action-sluserne til fordel for kvaliteten af de samfundskritiske og filosofiske spørgsmål, men fakta er at actiondelen ligesom første film sætter nye standarder for stunts, slagsmål og biljagter! Dette kan man takke effektfolkene for, der har skabt massive elementer af computeranimerede stunts og actionscener, dog uden det for alvor tager overhånd og bliver latterligt eller blot trivielt! Blandt actionsekvenserne bør især ”the highway carchase” nævnes som en af de fineste og mest hårdtslående biljagter i mands minde! Creme de la creme indenfor kameraføring, stunts og tempofyldt jagt leveres uden omsvøb og slo-mo effekterne gør også sit til at imponere og bjergtage tilskuerne, da disse er brugt med omhu og forstand for effekten af dem, og den hårfine grænse mellem overforbrug og tilsætningsmiddel til formidabel underholdning bliver betrådt med en elegance John Woo og de andre actioninstruktører kun kan skyde lange hvide pile efter! Også mange af Neos slåskampe, heriblandt et nyskabende og intenst slagsmål mellem ham og reelle hærskarer af agent Smiths kloner bør fremhæves som mindeværdig, kulørt og aldeles forbilledlig actionunderholdning! Tempoet er højt og slagene flyver gennem luften konstant og intensiteten kan man ikke tage fejl af!
Men så kommer spørgsmålet jo igen om det er en fornuftig udskiftning at tage let på den dybere del af filmens potentiale og i stedet koncentrere sig om flere revolutionerende actionscener, og på basis af denne anmelders mening er dette et ganske uheldigt valg! ”The Matrix” var både fortrinlig og tempofyldt underholdning, men også stoppet til randen med små anekdoter og spændende problemstillinger om det moderne samfund, mens ”Reloaded” blot byder på forrygende underholdning og halvhjertede forsøg på at holde traditionen og første films kvalitetsmærke ved lige! Wachowski-brødrene kunne nemt have udviklet mindre storstilet action til fordel for flere eftertænksomme episoder, der ikke overeksponerer sig selv, i så høj end grad som tilfældet er, og pinliggør en glimrende ide og kreativ science fiction teori! Der køres desværre plat på flere af disse scener og både Morpheus’ dybsindighed og agent Smiths originale og omtænksomme udsagn ender i de fleste tilfælde som ligegyldigt tidsspilde mellem de grandiose og pragtfulde actionsekvenser!
Har Wachowski-brødrene så fejlet? I mine øjne er svaret ja, da filmen blot klarer skærene og imponerer ved den unægtelig flotte actiondel og ikke som første film vha. nytænkning og brave visuelle ideer, der siden har vist sig stilskabende! Som underholdningsfilm er ”Matrix Reloaded” uden tvivl blandt toppen og en af de bedste af slagsen de sidste mange år, pga. den uendeligt imponerende, effektfulde og massivt gennemtænkte og hæsblæsende actiondel, hvilket trækker gevaldigt op i karakteren, men i forhold til at være en respektabel og vellykket opfølger til en af 90’ernes fornemmeste og vel nok mest fornyende science fiction-eventyr er dette en lidt slap og letkøbt omgang! ”Matrix Reloaded” bør derfor med fordel nydes som intet andet end storstilet og eminent underholdning, men desværre ikke som en værdig videreføring af en flot, samfundskritisk og nuanceret kultfilm!
"... And that's my two cents!!"
- Kent Brockman, "The Simpsons"
05/03-2005
