perspektiverende drama
5.0
Amerikansk produceret, men spansk drama, der tydeligvis (og heldigvis) har et meget independent-præg, hvor studierne ikke har været inde og sætte krav, og dette gør Maria Full of Grace til en kompromisløs film, hvor historien herved udvikles realistisk. Det er spillefilmsdebutanten Joshua Marston, der også står bag manuskriptet, og han udviser en nærmest uhyrlig sikkerhed over filmmediet.
Hovedsagligt bestående af velspillende og naturalistiske amatørskuespillere er Maria Full of Grace historien om den kun 17-årige Maria, der siger op fra sit arbejde under den første periode af hendes graviditet, og finder i stedet job som transportør og kurer for narkotikahandlere. Her oplever vi gennem hendes øjne hvorledes smuglingssystemet fungerer, men filmen er mere en karakterskildring, end det er en beskrivelse af narkoverdenen. Det er en barsk og uafrystelig fortælling, som Marston overlegent indleder sin karrierer med, men her findes der ingen påtaget dramatik eller forjaget spænding. Det er igennem vores stigende interesse for hovedpersonen og den semi-dokumentariske stil, at filmen henter sine mange og tårnhøje kvaliteter. Marston har allieret sig med en af øjeblikkets mest talentfulde newcomer, den ligeledes debuterende Catalina Sandino Moreno, der må siges at være noget af det smukkeste, som jeg længe har set på film. Moreno spiller uglamourøst og hudløst ægte, og Oscarnomineringen for Bedste Kvindelige Hovedrolle er fuldt ud berettiget, da hun leverer en kraftpræstation af de sjældne. At Hilary Swank vandt i stedet kan jeg ikke kommentere nu, da jeg ikke har set Eastwoods kritikerroste Million Dollar Baby, men hun har i hvert fald en del at leve op til. Som sagt er Maria Full of Grace en karakterdreven film, hvor man ser den lettere barnlige Maria opleve virkelighedens trængsler og forhindringer. Hun er en stædig og selvoptaget person, der tillige udviser tendenser til jalousi. Hvis det ikke var fordi hun savnede den intimitet som hendes veninde får under en danseseance, som Maria selv kunne have fået hos kæresten, hvis hun bare havde engageret sig og ikke hele tiden stillet mod toppen (symbolsk vist i indledningen, hvor hun uden hans samtykke kravler op på et faldefærdigt hustag), så havde hun ikke mødt ’dansemakkeren’, der sætter hende i kontakt med narkohandlerne.
Hvis man skal se kynisk på Marias handlinger, så var det pengemæssigt set ikke bydende nødvendigt for hende at tage jobbet som smugler, da hun modvilligt støtter familien økonomisk, og valget udspringer derfor af egoistiske årsager. De risikofyldte, men lettjente penge virker for tiltrækkende på hende, selvom hun kunne have fundet ægteskabelig sikkerhed hos faderen til barnet. Moreno udstiller ikke Maria, men fremviser hende alligevel eksplicit, så man får en klar fornemmelse for hende som menneske. Den rå virkelighedsskildring, der gør filmen både tankevækkende og uafrystelig, indtræffer i sekvensen, hvor Maria skal indtage 50 (eller 62) pakker narkotika. Det er umenneskeligt og dybt chokerende, og realismens intensitet gør det hele nærmest ubærligt. Tanken om denne gravide pige, der frivilligt sluger mængder af narkotika, er dybt skræmmende. Selve smuglingsprocessen udpensles ikke, men fortælles ganske beskrivende og forholdsvis objektivt. Den tilsyneladende manglende stillingstagen (men man ved jo godt hvor instruktøren står!), gør det hele desto mere brutalt og fremstiller de indblandede bagmænd misantropiske og grundlæggende ligeglade.
Maria Full of Grace slutter hverken lykkeligt eller forløst, men alligevel med antydningen af håb. Maria er vokset betydeligt mentalt og tager ikke kun ansvar for hende selv, men også hele hendes familie ved at blive i Amerika og tjene legitime penge. Egoismens grimme ansigt er erstattet med ansvarsfølelse overfor familien. Scenen hvor Maria indser situationens alvor og bryder sammen er virkelig rørende, da man som publikum føler, at dette er hendes subtile vendepunkt. Akkompagneret af filmens meget smukt komponerede musik er den følelsesladede sekvens uforglemmelig.
Filmens titel (nåde, ikke skønhed) skal ikke opfattes ironisk. Der hentydes ikke til det farlige stof, som hun bærer i maven, men mere det uønskede barn, som paradoksalt nok redder Maria fra fængselsstraf. Maria Full of Grace er en fremragende og følsomt drama, der uden manipulation involverer publikum i en selvdestruerende og menneskefjendsk verden, der sjældent er skildret så ægte som her.
Hovedsagligt bestående af velspillende og naturalistiske amatørskuespillere er Maria Full of Grace historien om den kun 17-årige Maria, der siger op fra sit arbejde under den første periode af hendes graviditet, og finder i stedet job som transportør og kurer for narkotikahandlere. Her oplever vi gennem hendes øjne hvorledes smuglingssystemet fungerer, men filmen er mere en karakterskildring, end det er en beskrivelse af narkoverdenen. Det er en barsk og uafrystelig fortælling, som Marston overlegent indleder sin karrierer med, men her findes der ingen påtaget dramatik eller forjaget spænding. Det er igennem vores stigende interesse for hovedpersonen og den semi-dokumentariske stil, at filmen henter sine mange og tårnhøje kvaliteter. Marston har allieret sig med en af øjeblikkets mest talentfulde newcomer, den ligeledes debuterende Catalina Sandino Moreno, der må siges at være noget af det smukkeste, som jeg længe har set på film. Moreno spiller uglamourøst og hudløst ægte, og Oscarnomineringen for Bedste Kvindelige Hovedrolle er fuldt ud berettiget, da hun leverer en kraftpræstation af de sjældne. At Hilary Swank vandt i stedet kan jeg ikke kommentere nu, da jeg ikke har set Eastwoods kritikerroste Million Dollar Baby, men hun har i hvert fald en del at leve op til. Som sagt er Maria Full of Grace en karakterdreven film, hvor man ser den lettere barnlige Maria opleve virkelighedens trængsler og forhindringer. Hun er en stædig og selvoptaget person, der tillige udviser tendenser til jalousi. Hvis det ikke var fordi hun savnede den intimitet som hendes veninde får under en danseseance, som Maria selv kunne have fået hos kæresten, hvis hun bare havde engageret sig og ikke hele tiden stillet mod toppen (symbolsk vist i indledningen, hvor hun uden hans samtykke kravler op på et faldefærdigt hustag), så havde hun ikke mødt ’dansemakkeren’, der sætter hende i kontakt med narkohandlerne.
Hvis man skal se kynisk på Marias handlinger, så var det pengemæssigt set ikke bydende nødvendigt for hende at tage jobbet som smugler, da hun modvilligt støtter familien økonomisk, og valget udspringer derfor af egoistiske årsager. De risikofyldte, men lettjente penge virker for tiltrækkende på hende, selvom hun kunne have fundet ægteskabelig sikkerhed hos faderen til barnet. Moreno udstiller ikke Maria, men fremviser hende alligevel eksplicit, så man får en klar fornemmelse for hende som menneske. Den rå virkelighedsskildring, der gør filmen både tankevækkende og uafrystelig, indtræffer i sekvensen, hvor Maria skal indtage 50 (eller 62) pakker narkotika. Det er umenneskeligt og dybt chokerende, og realismens intensitet gør det hele nærmest ubærligt. Tanken om denne gravide pige, der frivilligt sluger mængder af narkotika, er dybt skræmmende. Selve smuglingsprocessen udpensles ikke, men fortælles ganske beskrivende og forholdsvis objektivt. Den tilsyneladende manglende stillingstagen (men man ved jo godt hvor instruktøren står!), gør det hele desto mere brutalt og fremstiller de indblandede bagmænd misantropiske og grundlæggende ligeglade.
Maria Full of Grace slutter hverken lykkeligt eller forløst, men alligevel med antydningen af håb. Maria er vokset betydeligt mentalt og tager ikke kun ansvar for hende selv, men også hele hendes familie ved at blive i Amerika og tjene legitime penge. Egoismens grimme ansigt er erstattet med ansvarsfølelse overfor familien. Scenen hvor Maria indser situationens alvor og bryder sammen er virkelig rørende, da man som publikum føler, at dette er hendes subtile vendepunkt. Akkompagneret af filmens meget smukt komponerede musik er den følelsesladede sekvens uforglemmelig.
Filmens titel (nåde, ikke skønhed) skal ikke opfattes ironisk. Der hentydes ikke til det farlige stof, som hun bærer i maven, men mere det uønskede barn, som paradoksalt nok redder Maria fra fængselsstraf. Maria Full of Grace er en fremragende og følsomt drama, der uden manipulation involverer publikum i en selvdestruerende og menneskefjendsk verden, der sjældent er skildret så ægte som her.
06/03-2005
