Gamle version bedre

1.0
Da jeg i sin tid så "The Punisher" fra 1989 med det svenske muskelbundt Dolph Lundgren i hovedrollen var jeg ikke synderlig imponeret!
Filmen var ikke ligefrem noget at råbe hurra for, så jeg så frem til denne nye udgave med Thomas Jane i hovedrollen, og John Travolta som skurk. MEN!!!
Hvad der kunne og burde have været en fed actionfilm, er istedet en lang og kedelig forestilling. Actionsekvenserne, der ligner noget fra starten af 80'erne, er sløve, kedelige og så er der ikke nok af dem. Dertil var der mere gang i den i den gamle version.
Skuespillet er nu heller ikke bedre. John Travolta har fået en del hug fra folk for ikke at være god nok, mens Thomas Jane har fået en del ros. Men jeg var nu ikke særlig imponeret over ham, i mine øjne var de begge to lige slemme. Kun Will Patton lyser op i rollen som Quentin Glass, en af Howard Saint's gorillaer.
Jonathan Hensleigh, der har skrevet manuskript til "The Punisher" og andre film, har lige bevist at han ikke egner sig som instruktør, så jeg håber at han frem over holder sig til at skrive, og lader dem der kan instruere komme til.
The Punisher