Smuk og uhyggelig film

Jeg synes det var super fedt at se "Unge Andersen"!
De har virkeligt gjort et godt stykke arbejde! Noget af det bedste danske drama jeg har set i mange år!

Da jeg så filmen, følte jeg virkelig med den unge Andersen... alle hans kvaler og tvivl..
Jeg hadede Meisling og hans ondskab!
Men to dage efter, da jeg gik og tænkte over filmen (ufrivilligt, den rumlede stadigvæk rundt i mit baghovede!), gik det op for mig MEISLING HAVDE INTET VALG!! Han var nødt til at gøre som han gjorde, dvs. forsøge at gøre den Unge Andersen til et helt menneske ad fornuftens vej..
stakkels mand. Men modig! For fanden, det har været hårdt:
at skulle holde fast i sin livsfilosofi samtidig med at man ser den krakelere! Av!

Tuk..! "Lille, søde Tuk", fristes jeg til at sige. Og det passer da også, han er jo vitterligt både lille og sød, men han er bare også LANGT MERE end det. På en måde er han jo den eneste fornuftige af de tre (Meisling, Unge Andersen og Tuk).
Han er den eneste af de tre der lykkes i at finde balancen mellem fornuft og fantasi.

"Han er sgu da også et fjols!", Unge Andersen, at han ikke kan lade være med at digte de åndssvage digte! Det kan sgu da ikke være så vigtigt! Han kunne da bare gøre noget andet! Han kunne da bare, ja altså, han kunne jo...
for eksempel... øøh..
Nææ. det kunne han måske ikke. Nej, hvor er det så bare super strengt af Meisling at tage digtene fra ham!

Godt at.. nå, det skal jeg måske ikke sige.. hi hi!