Uhyre

4.0
Untergang er en klaustrofobisk fortælling. Fokuseret i både tid og tema. Det er prisværdigt.

Den er også teknisk fremragende og især lydsiden er fantastisk.

Men efter at have set den kunne jeg ikke lade være at tænke at tyskerne stadig ikke er klar til at lave en film om denne tragiske del af deres historie. Hitler er (som i Molok i øvrigt - en film instruktøren har skelet til) ikke en nyanceret person. Og spørgsmålet er om han nogensinde kan blive det på film. Ganz overspiller og det virker som et tegn på at filmmageren er bange for at hans holdning til diktatoren ikke bliver klar nok. Bange for at blive kritiseret for at have sympati for sin karakter, denne brutale mand. Men der er bare ved det at det skal han for, at man virkelig forstår det menneskelige drama der givetvis ligger bag selv Hitlers handlinger. Patrick Bateman er ligeledes en modbydelig mand. Det er Hanibal Lecter også, men de fremstår begge to mindre monstrøse og karikerede end Ganz' diktator.

Ironien er at instuktøren i pressen faktisk er blevet beskyldt for at gøre Hitler for menneskelig, hvilket måske beviser netop det jeg startede ud med at skrive... at tyskerne, og verden for den sags skyld, ikke er klar til at se på en troværdig skildring af Hitler. Og spørgsmålet er om vi overhovedet vil. Det er så meget nemmere at opretholde et billede af en hjerteløs og kalkulerende mand uden sprækker. Hvordan kan man ellers forklare de uhyrligheder og grusomheder tyskland begik under hans ledelse?
Der Untergang