Påfugl
3.0
Denne film lever på sin forgænger In The Mood For Love. På alle måder, både i forhold til publikums forventning, men også i fortællings labyrintiske forløb. Det føles som en formel der forsøges genfundet. Filmen er fantastisk flot, emn drukner i sin artiness. Karaktererne er for hurtigt skitserede og lidt karikerede. Der er en følelse af selvbevidsthed hos instruktøren, som en dårlig skuespiller der "står udenfor" sig selv og ser på sin egen præstation... og censurerer sig selv.
Filmen strutter rundt som en opblæst påfugl, for nu at bruge et fortærsket billede -- men det er virkelig det eneste man efterlades med. Der er ingen inderlighed som i In The Mood For Love. Der er ingen humor som i Chungking Express. Ingen visuel dynamic som i Fallen Angels. Ingen følelsesmæssig klarhed i karakterernes historie som i Happy Together.
Men forventningerne til filmen er også tårn høje, og intet mindre end et mæsterværk kan stille tørsten. Og i virkeligheden er det jo umuligt at indfri de forventninger når man arbejder som Wong Kar Wai gør, hvor filmens form er usikker til det sidste, hvor der er en stor grad af usikkerhed i processen. Men desværre må man altså vente med at få stillet sin tørst til den næste film får premiere. Måske.
Filmen strutter rundt som en opblæst påfugl, for nu at bruge et fortærsket billede -- men det er virkelig det eneste man efterlades med. Der er ingen inderlighed som i In The Mood For Love. Der er ingen humor som i Chungking Express. Ingen visuel dynamic som i Fallen Angels. Ingen følelsesmæssig klarhed i karakterernes historie som i Happy Together.
Men forventningerne til filmen er også tårn høje, og intet mindre end et mæsterværk kan stille tørsten. Og i virkeligheden er det jo umuligt at indfri de forventninger når man arbejder som Wong Kar Wai gør, hvor filmens form er usikker til det sidste, hvor der er en stor grad af usikkerhed i processen. Men desværre må man altså vente med at få stillet sin tørst til den næste film får premiere. Måske.
11/03-2005
