Varm og rørende

Peter Pan - det er da noget for børn, ikke? Jovist, men det er H.C. Andersen jo også! Og i meget stor lighed med vor egen berømte eventyrfortæller, så er det med filmen "Finding Neverland" helt igennem lykkedes manuskriptforfatter og instruktør at præstere en film, som på selvsamme måde byder på barnesindets fantasiverden sideløbende med en historie, som henvender sig til den voksne.

Ganske enkelt beskriver filmen, hvorledes forfatteren til "Peter Pan" får inspiration til dette skuespil ved et tilfældigt møde i en park med en række dejlige unger og deres enlige mor. Børnene vækker hans "indre barn" til live - og samtidig med, at han selv langtsomt genfinder glæden ved livet, tager hans skuespilsskriverier ham med ad nye veje - en rejse ind i fantasiens verden.

Scenografisk er filmen mesterlig. Overgangene mellem virkelighed og fantasi glider naturligt og meget smukt over i hinanden som maskerne i et fint spindelvæv. Hvad der nemt kunne have virket kunstigt eller plat fungerer her eminent - man tænker faktisk slet ikke over det, men sidder tilbagelænet og nyder de kunstige blomster og væggene, der bare pludselig flyder bort og ikke er der...

At filmen lykkes så godt skyldes ikke mindst de fine skuespilspræstationer med Johnny Depp i hovedrollen. Han er en dygtig og alsidig skuespiller, som især mestre det melankolske og underfundige, hvilket han da også i flere scener i denne film giver nogle gode prøver på. Dog ikke helt så eminent som i f.eks. "Gilbert Grape" eller "Chocolat" - men han gør det godt. Kate Winslet rammer plet med sin friske og på samme tid meget sårbare karakter. Hun er en utrolig dejlig skuespillerinde, som har en megen stor spændvidde. En meget stor cadeaux skal imidlertid gå til børneskuespillerne - de gør et enormt godt job - ikke mindst den lille Peter er utroligt flot spillet. Han må være et naturtalent - og hans lille søde ansigt med tårer i øjnene er nok det billede fra filmen, som brænder sig mest fast på nethinden. Faktisk havde han nok mere fortjent en Oscar-nominering end Johny Depp...

"Finding Neverland" er ikke en dybsindig film, som man tager med hjem og funderer over i flere dage eller behøver at gense for at få alle detaljer med. Men filmens morale kan vi alle have godt af at blive mindet om - nemlig: Glem ikke dit indre barn - glem ikke at lege - glem ikke at skabe din egen fantasiverden. Og det er jo ikke helt forkert... En lille smuk og "hel" film, som varmer i denne kolde vintertid.