Amerikansk, men underholdende!
4.0
Bruce Willis og Colin Farrell i glimrende og overraskende spændende og intenst retssalsdrama, der udspiller sig uvante rammer: nemlig i en fangelejr under 2. verdenskrig! Blændende skuespil og et interessant og stemningsmættet plot fortalt i flotte billeder og troværdige omgivelser, dog hæmmet af en typisk og lovlig selvsmagende slutning, en i perioder temmelig rodet og en anelse forhastet handling og en tand for megen patriotisk prædiken forekommer beklageligvis også flere steder!
Colin Farrell har på fin facon påtaget sig rollen som Thomas Hart, der under 2. verdenskrig syntes sikret fra de grufulde oplevelser størstedelen af krigens deltagere måtte igennem da hans far har skaffet ham en plads langt fra fronten! En dag bliver han dog uheldigvis overmandet af tyske soldater og ender i fangelejr, hvor han møder krigsfangen McNamara, en velspillet rolle af Bruce Willis, som lader til at styre slagets gang hos fangerne! Krigsfangerne bliver tilsyneladende holdt i et jerngreb af lejrens øverste hoved, Oberst Wisser (Marcel Iures), men da en fange myrdes tillader han dog at fangerne selv fører retssagen! Dog viser det sig at retssagen måske ikke er af helt normal karakter og at McNamara har udspekulerede planer med hele seancen! Et konstant overraskende og spændende, men desværre også til tider ret sjusket og rodet plot, der udspilles med gedigne skuespilpræstationer, i vældig flotte grå og blege billeder og en fortættet stemning! Store dele af tiden får vi et intenst og velfortalt retssalsdrama mellem hænderne, men til tider går tingene lovlig stærkt og man skal være hurtigt i optrækket for at få det hele med…
Som sagt er skuespillet virkelig vellykket og Colin Farrell og sågar Bruce Willis leverer fine og velspillede roller, imponerende er det muligvis ikke, men det virker efter hensigten! Selv Willis’ ”hønserøv” af en mund og hans evindelige patriotiske prædikener virker knap så utiltalende og kvalme i denne film og Colin Farrell er jo som bekendt en lovende ung skuespiller, hvilket ”Hart’s War” ganske vist ikke laver om på… fine præstationer hele rækken rundt og selv de mindre biroller lever i bedste velgående og bidrager lidt ekstra til en i forvejen fornem film!
Selvom der her er tale om en Bruce Willis film får vi (heldigvis) ikke de store actionudskejelser, men et par kulørte actionscener skal vi da ikke snydes for! Disse involverer i 2 af tilfældene computeranimerede kampfly, hvilket virker lidt fesent når man i film som ”The Thin Red Line” har set hvor prangende den ægte vare kan være! Disse scener er da også lidet passende og temmelig urealistiske for de virker kort fortalt mest som ligegyldigt fyld i en allerede nervepirrende og fin spændingsfilm! Faktisk hæmmer disse scener lidt filmens troværdighed og uden dem havde den højst sandsynligt været en anelse bedre stillet! Ikke at actionsekvenserne er dårlige, tværtimod havde de pyntet i andre mere tvivlsomme actionfilm, dog syntes jeg ikke at realismen bliver forstærket synderligt af hårdtslående stunts, rygende maskingeværer og amerikansk kampfly i kombolage med fjendtlige ”stukas”! Men takket være den fine udførelse forulemper de ikke filmen i så høj grad som tilfældet snildt kunne have været…
Hvad der dog forulemper er en ret så bombastisk og typisk amerikansk patriotisme i slutningen! Jeg vil ikke afsløre hvad der udløser dette pludselige udbrud af nationalstolthed, æresbegreber og prædiken om amerikanernes selvopofrelse, men blot konstatere at det ikke virker passende selvom man dog hurtigt fornemmede hvor filmen trak hen ad! I det hele taget kan den måske også klandres for at være en tand for pæn og politisk korrekt, for livet i fangelejren virker altså ikke meget værre en et ophold i Harzen: intet at lave og fæle tyskere, men tilstrækkelige og faktisk ganske belevne forhold! Derfor er det lidt svært virkelig at sætte sig i skoene på nogle af fangerne og føle den brutale dagligdag og konstante fare og pressede psyke, for den er ganske enkelt ikke tilstede! Dette lille problem overskygges dog af de patriotiske udskejelser mod enden af filmen, disse kunne dog også have været meget værre, hvilket mine intuitioner da også fortalte mig, men dets, patriotismen og den ordinære og amerikanske selvsmagende selvretfærdighed, blotte tilstedeværelse kan ikke se sig undskyldt og trækker derfor ned i karakteren… Ligesom et til tider rodet og forhastet plot gør det!
Men disse minusser skal dog ikke entydigt ødelægge et overraskende velspillet, spændende og uforudsigeligt krigsdrama! Filmen er strengt taget meget mere et rendyrket retssalsdrama end en egentlig krigsfilm, men de flotte rammer og billeder taget i betragtning skiller den sig dog ud fra den enorme mængde klicheer indenfor denne genre! I bund og grund en glimrende og ganske effektfuld film der med spænding og glædelig intensitet holdt undertegnede klistret til skærmen og fortræffeligt underholdt, trods lovlig megen kulørt og amerikansk forherligende patriotisme og lettere forhastede perioder i et ellers spændende plot!
"... And that's my two cents!!"
- Kent Brockman, "The Simpsons"
Colin Farrell har på fin facon påtaget sig rollen som Thomas Hart, der under 2. verdenskrig syntes sikret fra de grufulde oplevelser størstedelen af krigens deltagere måtte igennem da hans far har skaffet ham en plads langt fra fronten! En dag bliver han dog uheldigvis overmandet af tyske soldater og ender i fangelejr, hvor han møder krigsfangen McNamara, en velspillet rolle af Bruce Willis, som lader til at styre slagets gang hos fangerne! Krigsfangerne bliver tilsyneladende holdt i et jerngreb af lejrens øverste hoved, Oberst Wisser (Marcel Iures), men da en fange myrdes tillader han dog at fangerne selv fører retssagen! Dog viser det sig at retssagen måske ikke er af helt normal karakter og at McNamara har udspekulerede planer med hele seancen! Et konstant overraskende og spændende, men desværre også til tider ret sjusket og rodet plot, der udspilles med gedigne skuespilpræstationer, i vældig flotte grå og blege billeder og en fortættet stemning! Store dele af tiden får vi et intenst og velfortalt retssalsdrama mellem hænderne, men til tider går tingene lovlig stærkt og man skal være hurtigt i optrækket for at få det hele med…
Som sagt er skuespillet virkelig vellykket og Colin Farrell og sågar Bruce Willis leverer fine og velspillede roller, imponerende er det muligvis ikke, men det virker efter hensigten! Selv Willis’ ”hønserøv” af en mund og hans evindelige patriotiske prædikener virker knap så utiltalende og kvalme i denne film og Colin Farrell er jo som bekendt en lovende ung skuespiller, hvilket ”Hart’s War” ganske vist ikke laver om på… fine præstationer hele rækken rundt og selv de mindre biroller lever i bedste velgående og bidrager lidt ekstra til en i forvejen fornem film!
Selvom der her er tale om en Bruce Willis film får vi (heldigvis) ikke de store actionudskejelser, men et par kulørte actionscener skal vi da ikke snydes for! Disse involverer i 2 af tilfældene computeranimerede kampfly, hvilket virker lidt fesent når man i film som ”The Thin Red Line” har set hvor prangende den ægte vare kan være! Disse scener er da også lidet passende og temmelig urealistiske for de virker kort fortalt mest som ligegyldigt fyld i en allerede nervepirrende og fin spændingsfilm! Faktisk hæmmer disse scener lidt filmens troværdighed og uden dem havde den højst sandsynligt været en anelse bedre stillet! Ikke at actionsekvenserne er dårlige, tværtimod havde de pyntet i andre mere tvivlsomme actionfilm, dog syntes jeg ikke at realismen bliver forstærket synderligt af hårdtslående stunts, rygende maskingeværer og amerikansk kampfly i kombolage med fjendtlige ”stukas”! Men takket være den fine udførelse forulemper de ikke filmen i så høj grad som tilfældet snildt kunne have været…
Hvad der dog forulemper er en ret så bombastisk og typisk amerikansk patriotisme i slutningen! Jeg vil ikke afsløre hvad der udløser dette pludselige udbrud af nationalstolthed, æresbegreber og prædiken om amerikanernes selvopofrelse, men blot konstatere at det ikke virker passende selvom man dog hurtigt fornemmede hvor filmen trak hen ad! I det hele taget kan den måske også klandres for at være en tand for pæn og politisk korrekt, for livet i fangelejren virker altså ikke meget værre en et ophold i Harzen: intet at lave og fæle tyskere, men tilstrækkelige og faktisk ganske belevne forhold! Derfor er det lidt svært virkelig at sætte sig i skoene på nogle af fangerne og føle den brutale dagligdag og konstante fare og pressede psyke, for den er ganske enkelt ikke tilstede! Dette lille problem overskygges dog af de patriotiske udskejelser mod enden af filmen, disse kunne dog også have været meget værre, hvilket mine intuitioner da også fortalte mig, men dets, patriotismen og den ordinære og amerikanske selvsmagende selvretfærdighed, blotte tilstedeværelse kan ikke se sig undskyldt og trækker derfor ned i karakteren… Ligesom et til tider rodet og forhastet plot gør det!
Men disse minusser skal dog ikke entydigt ødelægge et overraskende velspillet, spændende og uforudsigeligt krigsdrama! Filmen er strengt taget meget mere et rendyrket retssalsdrama end en egentlig krigsfilm, men de flotte rammer og billeder taget i betragtning skiller den sig dog ud fra den enorme mængde klicheer indenfor denne genre! I bund og grund en glimrende og ganske effektfuld film der med spænding og glædelig intensitet holdt undertegnede klistret til skærmen og fortræffeligt underholdt, trods lovlig megen kulørt og amerikansk forherligende patriotisme og lettere forhastede perioder i et ellers spændende plot!
"... And that's my two cents!!"
- Kent Brockman, "The Simpsons"
12/03-2005
