Drama og diamanter

Frank (James Caan) er en diamanttyv, der drømmer om et liv med kone, børn og penge. Han har spildt sin ungdom i fængsel, og nu vil han indhente det forsømte. Men tyve har ikke råd til at drømme, hvis de vil overleve. Frank passer ikke ind i et hverdagssamfund. Han hiver sin pige i håret som en anden hulemand, da hun ikke vil med ham ud, og han formår ikke at overbevise skrankepaverne ved adoptionskontoret om at give ham et barn, da han forsøger at bestikke dem. Til gengæld er der en mafiaboss, der er interesseret i hans arbejdskraft, der kan hjælpe ham med penge og familie. Men man indgår ikke sådanne aftaler uden konsekvens. ”Thief” er en klassisk krimifilm om underverdenen. Frank minder meget om Robert De Niros tyv i Michael Manns film ”Heat”. Faldne mænd kan drømme nok så meget om lykke og succes, men de vil aldrig kunne bryde deres mønster. ”Thief” er ikke så vellykket som ”Heat”. Den har en mere straightforward og forudsigelig fortælling, og skuespilsmæssigt er den ikke nær så fantastisk som ”Heat”. Men James Caan giver nu alligevel en ganske troværdig skildring af den nedslidte og hårdkogte tyv, der drømmer om et liv, som han aldrig vil kunne få. Hvis han nu bare havde stillet sig til takke med et liv som bilsælger. Michael Manns talent som instruktør skinner igennem den grimme 80'er stil, der ellers ødelægger et par scener med sørgelig keyboardmusik.