Dunkel splat

Jeg havde glædet mig til at se denne film, da jeg havde hørt, at det var et psykologisk gys i stil med Seven. Det mest positive jeg lige kan komme i tanke om er, at filmen er meget overraskende. Når det er sagt, så finder jeg den klam, makaber og dårligt spillet.

Det gode ved Seven er, at det onde og twistede ikke står uantastet - facinationen af mørket bliver også mødt med en indbygget afstandstagen, selv om skurken vinder til sidst. I Saw er kun det twistede og dunkle til stede i en stærkt affolket verden, hvor ingen kan protestere. Protester ender i vanvid eller død, og mørket er enevældigt.

Det er nu også ligegyldigt med protesterne, for der er heller ingen af personerne, der engagerer tilskueren positivt. Der er ikke nogen, der bliver specielt vedkommende, og selv ikke barnet rummer for alvor noget uskyldigt, der er værd at kæmpe for. Lægens kamp for familien bliver en postuleret kliche.

Dertil kommer, at skurken endvidere er så suveræn, at en efterfølger til filmen ikke bliver interessant, for det er indbygget i konceptet, at i dén virkelighed vinder mørket hver gang. Uanset hvor usandsynligt det hele bliver, vil det onde være foran og uangribeligt.

Ja, egentlig tror jeg, at det er det usandsynlige, der i virkeligheden skuffer mig. Selv om man går ind på filmens præmisser og hengiver sig til det twistede, så tænkte jeg alligevel "Hov" og "Come on" ind imellem. Specielt slutningen fandt jeg langt ude - overraskende men fortænkt.

Så alt i alt kan jeg kun sige, at det er en film, der synes det klamme er fedt, og det er så det, der skal være drivkraft. Det var ikke tilstrækkeligt til mig. Men jeg er nok også bare en turist i horror/splatter-genren. En turist, der ikke vil spilde tid på at se 2'eren.

2 stjerner for det overraskende.

MB