Blade-no way

2.0
Historien i Blade udspiller sig kort fortalt omkring halv-vampyren Blade (Snipes), der er en ren døds-maskine og kampen imod hans værste fjende, den øretæveindbydende vampyr Frost, spillet af Stephen Dorff.

Blade, som film, har et stort problem; nemlig i sit manuskript. Det meste af filmen er et audio og visuelt junkfood-bombardement af ens sanser.
Men som alle ved, så er junkfood ikke nærende i længden.
Derfor går filmen ret hurtigt hen og bliver ret kedelig, med sine hårdtpumpede og velkoreograferede og interessante kampscener, hvor mennesker og vampyrer bliver kastet knap 50 meter gennem luften, alt imens de skyder, sparker, bider og skærer hinanden i småstykker for derefter at eksplodere.

Filmens effekter fungerer fint når det drejer sig om ren makeup-effekter, som f.eks vampyren i hullet.
Men som de fleste af denne type film kammer den fuldstændigt over og ender med at vælte sig i overflødige CGI-effekter, der mere hører hjemme på Playstation 2.

Blade falder med sin umorsomme, glat polerede og robotagtige fortællestil ikke i min smag, men der er vist ingen tvivl om at andre horror-/tegneserie-/superheltefans vil finde dette bud på vampyr-genren interessant.
At se Wesley Snipes køre rundt som ensom hævner i sin testosteronpumpede sorte bil, minder mig for meget om den endeløse række af pubertetstegneserier og actionfilm som denne film repeterer.
Blade - The Daywalker