The Hours: Stephen Daldry.

Jeg fik endelig genset filmen, The Hours, efter at have set den i biografen (Palads Århus) for ca. 2 år siden. Jeg vil først og fremmest beskrive den som værende, et par grader, for overvuderet. Jeg vil nu forsøge mig her med en mindre anmeldelse af filmen, og vil sige det betyder at det bare er mine uforbeholdne meninger, der er til skue her.

Det, som jeg egentlig har mest imod denne film, er dens overforbrug af diverse ubehagelige og usympatiske (Hoved)personligheder. Den er ellers Vel lavet, flot skruet sammen og godt person-instrueret. Men ellers er den altså fyldt op med, stort set, uinteressante scenarier, der tit ikke virker passende eller relevante for historien. Det bliver desværre alt for sentimentalt og langtrukkent. Dets, hele vejen i gennem, over Amerikaniserede livsanskuelse og eksistens beretigelse, er mildest talt anstrende at være tilskuer på. Jeg syntes faktisk at filmen har en lidt surrealistisk stemning over sig, og det virker som om at den bevidst manipulerer med sine virkemidler, for at komplicerer historien yderligere. Den ender simpelthen ud med at virke lettere ligegyldig (pour moi), og det er i bund og grund en utilfreds stillende oplevelse.

Det skal dog lige bringes til oplysning, at der er nogle fremragende skuespils præstationer i denne film, især mange af birollerne er helt i gennem seværdige (et rigtigt ensemble cast).

En rigtig voksen film, der dog fortjener at blive set. Den har udentivl et, begejstret, midaldrende publikum derude et sted ! (N) ....