- En rigtig humørspreder -
4.0
Verdens mest elskede kanin og and, Bugs Bunny og Daffy Duck, er atter på spil og har nok en gang har fået deres egen film at folde sig ud i.
Vi fortsætter, hvor vi slap med den 7 år ældre ”Space Jam” med en blanding af ”live action” og animation. Denne gang er der dog fyret væsentligt mere op under kedlerne, og det er resulteret i en legesyg, sprælsk og komplet ustyrlig film.
Der er fuld tryk på fra start af, og det forrygende tempo holdes hele vejen igennem med talløse morsomme optrin og tegnefilmstypiske øjeblikke. Stærkt går det, og nogle gange måske endda for stærkt, da man af og til lige må snappe efter vejret og har svært ved at nå at få det hele med i farten. På den anden side bliver det aldrig hysterisk eller forvrøvlet, og da de komiske pletskud samtidig er mange, tabes seeren aldrig.
Humoren er god, og det er ikke blevet nært så fjoget og plat, som man kunne frygte. Filmen har både selvironi, sjove tegnefilmscameos og et væld af filmreferencer, og der er ganske enkelt ikke tid til at kede sig i denne livlige sag.
Man kunne godt have frygtet en langt mere pinlig stil, når man ser en næsten 60-årig Steve Martin stå og ligne en overspillende idiot på plakaten. Nogen mindeværdig eller sjov præstation er det dog bestemt heller ikke fra hans side, men heldigvis har han ikke fået for meget spilletid, da fokus er på Jenna Elfman og ikke mindst Brendan Fraser, som begge gør det fint i de ikke-tegnede hovedroller. Særligt Fraser viser stort engagement, og interaktionen mellem ham og de to tegnefilmsstjerner er god, da både Daffy Duck og Bugs Bunny fungerer glimrende, selvom sidstnævnte dog godt kunne have fået flere replikker.
Plottet er meget tyndt og egentlig bare en undskyldning for at lave en masse løjer, men det gider man ikke skænke en tanke, da der simpelthen bare underholdes nonstop. Filmen har da bestemt sine mangler, men når man tænker på, hvor meget man egentlig morer sig undervejs, og hvor mange gensyn den faktisk har i sig, så er 4 stjerner alligevel på sin plads.
Filmen blev i øvrigt en dundrende økonomisk fiasko, hvilket er lidt synd, da man her var på rette vej efter den skuffende ”Space Jam”.
Vi fortsætter, hvor vi slap med den 7 år ældre ”Space Jam” med en blanding af ”live action” og animation. Denne gang er der dog fyret væsentligt mere op under kedlerne, og det er resulteret i en legesyg, sprælsk og komplet ustyrlig film.
Der er fuld tryk på fra start af, og det forrygende tempo holdes hele vejen igennem med talløse morsomme optrin og tegnefilmstypiske øjeblikke. Stærkt går det, og nogle gange måske endda for stærkt, da man af og til lige må snappe efter vejret og har svært ved at nå at få det hele med i farten. På den anden side bliver det aldrig hysterisk eller forvrøvlet, og da de komiske pletskud samtidig er mange, tabes seeren aldrig.
Humoren er god, og det er ikke blevet nært så fjoget og plat, som man kunne frygte. Filmen har både selvironi, sjove tegnefilmscameos og et væld af filmreferencer, og der er ganske enkelt ikke tid til at kede sig i denne livlige sag.
Man kunne godt have frygtet en langt mere pinlig stil, når man ser en næsten 60-årig Steve Martin stå og ligne en overspillende idiot på plakaten. Nogen mindeværdig eller sjov præstation er det dog bestemt heller ikke fra hans side, men heldigvis har han ikke fået for meget spilletid, da fokus er på Jenna Elfman og ikke mindst Brendan Fraser, som begge gør det fint i de ikke-tegnede hovedroller. Særligt Fraser viser stort engagement, og interaktionen mellem ham og de to tegnefilmsstjerner er god, da både Daffy Duck og Bugs Bunny fungerer glimrende, selvom sidstnævnte dog godt kunne have fået flere replikker.
Plottet er meget tyndt og egentlig bare en undskyldning for at lave en masse løjer, men det gider man ikke skænke en tanke, da der simpelthen bare underholdes nonstop. Filmen har da bestemt sine mangler, men når man tænker på, hvor meget man egentlig morer sig undervejs, og hvor mange gensyn den faktisk har i sig, så er 4 stjerner alligevel på sin plads.
Filmen blev i øvrigt en dundrende økonomisk fiasko, hvilket er lidt synd, da man her var på rette vej efter den skuffende ”Space Jam”.
30/03-2005
