Humanisme
4.0
Ligesom der findes film, som hylder patriotiske eller religiøse helte, lader fransk films nationalinstruktør, Patrice Leconte, hér sine hovedpersoner gå planken ud som humanistiske pionerer/helte omkring 1850, hvor dén slags tanker absolut var et særsyn.
Hvor troværdige kaptajnen og hans idealistiske hustru er efter datidens forhold kan jo nok diskuteres, men ud over at trække forskellen mellem humanisme og opportunisme op er filmens ærinde formentlig i ligeså høj grad at skildre et stykke mindre glorværdig Frankrigshistorie (som vel at mærke udspiller sig fjernt fra moderlandet i de fjerne kolonier), og dét lykkes vel ganske godt?
Daniel Auteuil og Juliette Binoche er vel noget nær fransk films mest benyttede skuespillernavne, så det skorter hverken på karisma eller rutine hos de to. Til gengæld er de figurer, de spiller, næsten for ferske/renhjertede til at gøre filmen konstant underholdende. Men den overordnede historie er nydeligt og intelligent fortalt (efter mine begreber).
Til gengæld er filmen ikke mere blåøjet, end at klassesamfundets forståelsesbarrierer også spiller en væsentlig rolle, hvilket Kusturica, der lidt usædvanligt er i skuespillerens rolle, og de andre fattigfolk i dramaet understreger udmærket.
Et andet stort plus er, at vi stifter bekendtskab med bødlen og får et solidt indtryk af hans vilkår - især i scenen, hvor han som nyankommen indvandrer presses af bystyret til at udføre dén gerning, som ingen andre vil røre ved.
Hvor troværdige kaptajnen og hans idealistiske hustru er efter datidens forhold kan jo nok diskuteres, men ud over at trække forskellen mellem humanisme og opportunisme op er filmens ærinde formentlig i ligeså høj grad at skildre et stykke mindre glorværdig Frankrigshistorie (som vel at mærke udspiller sig fjernt fra moderlandet i de fjerne kolonier), og dét lykkes vel ganske godt?
Daniel Auteuil og Juliette Binoche er vel noget nær fransk films mest benyttede skuespillernavne, så det skorter hverken på karisma eller rutine hos de to. Til gengæld er de figurer, de spiller, næsten for ferske/renhjertede til at gøre filmen konstant underholdende. Men den overordnede historie er nydeligt og intelligent fortalt (efter mine begreber).
Til gengæld er filmen ikke mere blåøjet, end at klassesamfundets forståelsesbarrierer også spiller en væsentlig rolle, hvilket Kusturica, der lidt usædvanligt er i skuespillerens rolle, og de andre fattigfolk i dramaet understreger udmærket.
Et andet stort plus er, at vi stifter bekendtskab med bødlen og får et solidt indtryk af hans vilkår - især i scenen, hvor han som nyankommen indvandrer presses af bystyret til at udføre dén gerning, som ingen andre vil røre ved.
30/03-2005
