Carpenter's tåge

For nyligt genså jeg John Carpenter's semi-klassiker The Fog fra 1979 for første gang i henved 6-7 år.
Omtrent samtidig opdagede jeg, at der nu er (endnu) en amerikansk genindspilning på vej.
Derfor må jeg så hellere nedskrive min mening om den oprindelige før denne ny-indspilning lander.

Som både forceoffive og Johs nævner i de nedenstående indlæg, så jeg The Fog (på tysk TV, mener jeg) i en ganske ung alder engang i slut-firserne. Dengang må jeg indrømme den satte den dybe spor.

Gensynets glæde var dog ikke helt så eksalteret en oplevelse som jeg inderst inde havde håbet.
John Carpenter er bestemt en auteur, der kan såvel sit kram som sin genre til fingerspidserne.
Det har han til fulde bevist i film som Maskernes nat/Halloween og The Thing.
Sidstnævnte er for undertegnede uden den mindste tvivl hans stærkeste præstation til dato.

Nu mener jeg jo så ikke helt at The Fog rammer standarden fra de to ovennævnte.
Desværre ikke.
The Fog er dog på sin vis ret symptomatisk for Carpenters stil.
Scenerne og sekvenserne er af længere varighed og de leveres i et nøje tilpasset tempo.
De chok der er falder desuden nogenlunde effektivt .

Filmen hæmmes dog af (selv på dvd) nærmest at være for grumset eller skrabet og af et lidt for nøje gennemtænkt og kalkuleret gammeldags gys.
Af og til fanger filmen dog, det kan ikke nægtes, men på andre tidspunkter grænser den til det ufrivilligt morsomme.

Som slutnote må jeg tilføje at den indeholder nok suspense og minimalistisk tegneserie-horror til at holde min interesse fanget, ihvertfald 1½ time.
Desuden kan en god, gammeldags lejrbåls-gyser altid få gåsehuden frem.
Og det er bestemt ikke noget at kimse af.