©Krimi af den gamle skole©

5.0
Annaud´s filmatisering af "Rosens navn" er blevet en særdeles vellykket og seværdig film og det er tydeligt, at (udover skuespillerne) det ikke er Hollywood, der har stået bag.

Filmen har en kant, som man ikke finder i mange amerikanske film og hatten af for Connery for at være sprunget på dette projekt.

Udover den intense stemning besidder filmen også en vis portion humor og det går godt i spænd med det til tider perverterede lille samfund vi her bliver vidne til.

Connery gør en god figur og Slater er også udmærket i en af sine tidlige roller som Connery´s unge sidekick og det er i det hele taget en solid cast, som Annaud her har fået samlet. Med F. Murray Abraham, William Hickey og Ron Pearlman i nogle af de andre mindeværdige roller.

Hvis man har lyst til at se en skæv og anderledes krimi, så får man ikke et bedre bud end denne film.
Rosens Navn