Rage!
5.0
28 dage senere burde have et langt bedre ry end den har. Efter min mening er det en effektiv horrorfilm. Den er underholdende og uhyggelig, samtidig med at den er fantastisk veludført af instruktøren Danny Boyle.
28 dage senere tager stor inspiration fra både George Romeros klassiske zombie-trilogi og Richard Mathesons roman I Am Legend.
Især på det historiemæssige er der store lighedspunkter.
De har stort set et identisk fundament og lignende rammer.
Der skildres et samfund i opløsning, en verden i kaos, som følge af at menneskeheden på den ene eller anden måde har spillet fallit.
I ovennnævnte er der "uhyrer" der er blottet for fornuft og menneskelighed og disse kaster sig frådende over de få overlevende.
Alligevel adskiller 28 dage senere sig fra Romeros trilogi på det punkt, at Boyle vil mere med sine karakterer end Romero.
Hvor menneskehedens undergang hos Romero synes uundgåelig som følge af egocentreret egoisme og udprægede dårlige evner til samarbejde hos de ikke særligt uddybede karakterer, er der en mere optimistisk vinkel hos Boyle.
I 28 dage senere udforsker Boyle den mørkere side af menneskets psykologiske krinkelkroge.
Her er det aggressionerne, vreden, galskaben Boyle og forfatter Alex Garland, der skal nævnes for god ordens skyld, sætter fokus på.
Filmen skildrer aggressionerne, vreden og galskaben i forskellige former. De rene primitive og ekstremt destruktive hos de inficerede, de fremelskede, tøjlede men ligeså destruktive hos soldaterne og den naturlige og nødvendige hos hovedpersonerne.
Boyle har altså andet og mere på hjerte end blot en hyldest til nogle af gysets mestre. Selvom gælden til Romero og Matheson er stor, står 28 dage senere fint alene og er faktisk en særdeles seværdig film.
28 dage senere tager stor inspiration fra både George Romeros klassiske zombie-trilogi og Richard Mathesons roman I Am Legend.
Især på det historiemæssige er der store lighedspunkter.
De har stort set et identisk fundament og lignende rammer.
Der skildres et samfund i opløsning, en verden i kaos, som følge af at menneskeheden på den ene eller anden måde har spillet fallit.
I ovennnævnte er der "uhyrer" der er blottet for fornuft og menneskelighed og disse kaster sig frådende over de få overlevende.
Alligevel adskiller 28 dage senere sig fra Romeros trilogi på det punkt, at Boyle vil mere med sine karakterer end Romero.
Hvor menneskehedens undergang hos Romero synes uundgåelig som følge af egocentreret egoisme og udprægede dårlige evner til samarbejde hos de ikke særligt uddybede karakterer, er der en mere optimistisk vinkel hos Boyle.
I 28 dage senere udforsker Boyle den mørkere side af menneskets psykologiske krinkelkroge.
Her er det aggressionerne, vreden, galskaben Boyle og forfatter Alex Garland, der skal nævnes for god ordens skyld, sætter fokus på.
Filmen skildrer aggressionerne, vreden og galskaben i forskellige former. De rene primitive og ekstremt destruktive hos de inficerede, de fremelskede, tøjlede men ligeså destruktive hos soldaterne og den naturlige og nødvendige hos hovedpersonerne.
Boyle har altså andet og mere på hjerte end blot en hyldest til nogle af gysets mestre. Selvom gælden til Romero og Matheson er stor, står 28 dage senere fint alene og er faktisk en særdeles seværdig film.
31/03-2005
