Subzero is now plain zero

5.0
Det var mig en (smule nostalgisk) fornøjelse, at gense Sidste Chance/The Running Man med Arnold Schwarzenegger, da det er en af hans klart bedre film. Filmen er proppet med 'camp' og masser af andet sjov og spas, men der er også en mere "alvorlig" side til filmen. Selvom de færreste Arnold-film ligefrem emmer af seriøsitet.

Running Man er fra 1987 og derfor forud for sin tid med hensyn til selve filmens tema; et reality-show, der p.t. er en af underholdningsverdenens store diller. Hele filmens koncept leger med ideen om de skamløse TV-producenter, på den ene side, der tænker mere i seertal og ratings end i menneskeliv. Og showets publikum, på den anden side, der velvilligt sluger TV-programmernes depiktion af lidelse og smerte i underholdningens navn.

Det er dog langt fra seriøst det hele, da det ER en typisk 1980'er Arnold-film. Og det er da også absolut underholdende.
Arnie spiller sin klassiske rolle som den uretfærdigt behandlede mand, der er ude efter retfærdighed og som opnår dette via knosuppe til the bad guys. Det meste af filmen render Arnie desuden rundt i et skin-tight lycra outfit, der kan få et smil på læben hos de fleste.

Plottet er ret så forudsigeligt, men her er det knap så vigtigt, det eneste der tæller er at Arnold får hævn, scorer kvinden og fyrer et par klassiske linier af; "Killian, I live to see the day you eat that contract, but I hope you leave enough room for my fist, because I'm gonna ram it into your stomach and break your God damn spine!!"

Så behøver jeg faktisk ikke så meget andet: )
Sidste chance