"Hyg, for pokker...!"

4.0
Jodie Foster har lavet en begavet og morsom komedie om de belastninger det lægger på familiesammenholdet, at man skal hygge sig sammen.

Er der noget bedre end traditionelle familiefester? I Danmark er det typisk julen, som samler familiemedlemmer fra nær og fjern, mens det i "Guds Eget Land" - USA - er det Thanksgiving, næstsidste torsdag i November, der danner rammen om årets familiefest. Flæskesteg og and er i USA skiftet ud med farseret kalkun, "sweet potatoes" og græskartærte. Med andre ord en aften i maden og familiens tegn.

Netop dette er udgangspunktet for Jodie Fosters meget charmerende skildring af en Thanksgiving hos en all-american-Baltimore familie. Vores guide gennem hvad der udvikler sig til et rent helvede, er Claudia Larson (Holly Hunter), som pligtskyldigt drager til forældrenes hjem i Baltimore, endda efter at hendes egen 15-årige datter Kitt har nedlagt veto, for istedet at fejre højtideligheden med en kæreste. Claudias situation minder efterhånden mere og mere om jaget vildts, for indenfor få døgn mister hun først sit job og er i flyet tæt på at miste sin forstand.
Hjemme i familien skød forvandles hun ufrivilligt fra selvstændig alenemor til 10-årig lillepige. Hendes forældre (Anne Bancroft og Charles Durning) er nok forskellige, men ikke desto mindre lige belastende, og da både moderens vanvittige søster og Claudias egen overkontrolerede og meget konservative søster og svoger ankommer med deres to håbløst opmærksomhedskrævende børn, fornemmer Claudia apokalyptiske tilstande. Et lyspunkt er dog, at hendes bror og sparringspartner Tommy (Robert Downey Jr.) uventet ankommer. Han har aflyst middag andetsteds for at stå Claudia bi og har desuden medbragt Walter, som tilsyneladende, og kun tilsyneladende, er hans nye kæreste.

Familie på godt og ondt
"Hjemme er bedst" er et charmerende og underfundigt portræt af kernefamilien med, hvad den byder på af misforståelser, fordomme og skuffelser, men så sandelig også overbærenhed og sammenhold. Umiddelbart kunne det lyde som en dryppende sentimental skildring, hvor den lykkelige slutning ingen ende vil tage, men Jodie Foster viser, at hun mestrer timingens svære kunst, og at hun i høj grad har næse for de små fortællemæssige detaljer og replikker, som får historien til at fremstå troværdigt og samtidigt hylende morsomt. Skæbnens ironi og familieskabets alvor blandes flot med decideret "slapstick". Det er fornøjeligt.

Selvfølgelig ender "Hjemme er bedst" som den skal, nemlig godt, og efterlader sin tilskuer opløftet og rolig. Inden da har vi i selskab med familien Larson været på sammenbruddets rand, for der er tydeligvis ikke nogen, som kan være mere grove og spydige overfor hinanden end forældre, børn og søskende imellem. "Hjemme er bedst" giver gode karakteristikker af familiens meget forskellige medlemmer. Specielt er det rart at se at Claudias homoseksuelle lillebror - ikke som hvinende, feminin fyr med løse håndled. Jodie Foster undgår stereotypen, og Tommys seksualitet er usynlig og ikke genstand for videre opmærksomhed. At vi skal forvirres over hans medbragte "ven", er filmens lille romantiske "scoop".

"Hjemme er bedst" er en meget udmærket komedie, som i sin beskrivelse af Claudia og hendes familieliv når vidt omkring og tager, på realistisk vis, konsekvensen af familiemedlemmernes sammenstød.
Hjemme er bedst