Tørre finner Den finske lowbudget-instruktør Aki Kaurismäki har gjort det - igen! En beskrivelse af "Pas på dit tørklæde, Tatjana" kunne i nøgleord lyde sådan: Kaffe, vodka, Husquarna-symaskiner, forfaldne dollargrin, kaffemaskiner, perifere tressersange spillet af finske bands, vodka, fyrreårige med brylcreme, kaffe, tøj som ligner noget fra UFF, slummede cafeterier og hoteller, en bilsinglepladeafspiller, en bilkaffemaskine, Estlandsfærgen, sørgelige læderjakker, vodka, kaffe og mere vodka. Kendere vil vide, at vi er i Kaurismäki-land. Også stilen er den sædvanlige: Lange, rolige indstillinger, stort set ingen dialog, og en humor så sort, at man ikke ved, om man skal grine eller græde. Man kan sige meget om den finske instruktør Aki Kaurismäki, men man kan ikke beskylde ham for at forråde sin egen personlige stil. Mens broderen Mika Kaurismäki flere gange har forladt den typiske Kaurismäki-feeling, så forbliver Aki i sit univers. "Pas på dit tørklæde, Tatjana" er ingen undtagelse. Filmens handling - hvis man kan tale om egentlig handling - drejer sig om et umage par, en ikke helt ung skrædder og hans ven, en falleret bilmekaniker. Skrædderen forlader jobbet med at sidde hjemme hos sin mor og sy skjorter og tager med mekanikeren på en biltur gennem Finland. Snart møder de to piger, fra henholdsvis Estland og Rusland, som de i bedste road-movie-stil tager op og kurtiserer (nogle vil måske snarere sige ignorerer). Filmen giver et enestående billede af et Finland så usselt og tarveligt, at det næsten ikke er til at bære, og heller ikke romancerne mellem de to par er særligt glamourøse. Det meste af tiden drikker de bare kaffe og vodka. Meget kaffe. Og rigtig meget vodka. Det sorteste sorte
4.0
Som man kan forestille sig, har Kaurismäki fra starten ofret enhver dybde i personerne og umiddelbar genkendelsesværdi i handlingen. Filmens force kommer til at ligge et andet sted, nemlig i de scener, hvor filmens totalt underspillede sortsyn bliver til absurd humor. Og så i den gennemførte stilisering af filmens univers, hvor alle personer er midaldrende og rynkede, alle bygningerne faldefærdige og tarvelige, og al kommunikation næsten umulig.
Desværre blev filmen også den sidste med Kaurismäki-brødrenes ynglingsskuespiller, Matti Pellonpää, som døde efter filmens indspilning, og derfor for sidste gang har lagt sit vemodige ansigt og kiksede fremtoning til Aki og Mikas film.
"Pas på dit tørklæde, Tatjana" er næppe en film, som vil vinde Kaurismäki nyt publikum, og da slet ikke blandt det unge Hollywood-publikum, som utvivlsomt vil finde den inderligt kedelig. Men for hardcorefans er den uomgængelig.
Appetitvækker
Filmen er kun 65 minutter lang, og derfor har Husets Biograf benyttet lejligheden til at genoptage den gamle tradition med en forfilm før hovedfilmen - en idé, som man kun kan bifalde. Chancen benyttes for at præsentere et af de store talenter i generationen, som skal efterfølge øjeblikkets unge talenter (Thomas Vinterberg, Søren Fauli, Henrik Ruben Genz m.fl.), nemlig den unge instruktør Peter Schønau Fog. Han har tidligere skabt kortfilmen "Blodbrødre", men præsenterer her et endnu tidligere værk, nemlig den fem minutter lange og næsten ordløse "The Last Ditch". Filmen er en stemningsfuld og visuelt formidabel skildring af to soldater, der prøver at overleve i en skyttegrav. Filmen er lavet i Tjekkiet, med tjekkiske skuespillere og filmhold - kun instruktøren og skaberen af den effektfulde musik, Sten Elten, er danske. Schønau Fog går nu på Den Danske Filmskole, og er bestemt et talent, der er grund til at holde øje med.
Desværre blev filmen også den sidste med Kaurismäki-brødrenes ynglingsskuespiller, Matti Pellonpää, som døde efter filmens indspilning, og derfor for sidste gang har lagt sit vemodige ansigt og kiksede fremtoning til Aki og Mikas film.
"Pas på dit tørklæde, Tatjana" er næppe en film, som vil vinde Kaurismäki nyt publikum, og da slet ikke blandt det unge Hollywood-publikum, som utvivlsomt vil finde den inderligt kedelig. Men for hardcorefans er den uomgængelig.
Appetitvækker
Filmen er kun 65 minutter lang, og derfor har Husets Biograf benyttet lejligheden til at genoptage den gamle tradition med en forfilm før hovedfilmen - en idé, som man kun kan bifalde. Chancen benyttes for at præsentere et af de store talenter i generationen, som skal efterfølge øjeblikkets unge talenter (Thomas Vinterberg, Søren Fauli, Henrik Ruben Genz m.fl.), nemlig den unge instruktør Peter Schønau Fog. Han har tidligere skabt kortfilmen "Blodbrødre", men præsenterer her et endnu tidligere værk, nemlig den fem minutter lange og næsten ordløse "The Last Ditch". Filmen er en stemningsfuld og visuelt formidabel skildring af to soldater, der prøver at overleve i en skyttegrav. Filmen er lavet i Tjekkiet, med tjekkiske skuespillere og filmhold - kun instruktøren og skaberen af den effektfulde musik, Sten Elten, er danske. Schønau Fog går nu på Den Danske Filmskole, og er bestemt et talent, der er grund til at holde øje med.
19/11-2018