- Ingen tomme kalorier -

”Man On Fire” er seneste skud på stammen fra en af spændingsfilmens store instruktører Tony Scott, der de sidste mange år har været garant for en god filmoplevelse. Og denne gang er ingen undtagelse.

Med ”Man On Fire” har han lavet en meget dramatisk og intens thriller, der tager udgangspunkt i det faktum, at der kidnappes børn på et dagligt plan i Latinamerika. Den løfter sløret for kriminalitetens grimme ansigt i Mexico og de professionelle kræfter, der står bag, men den er mindst lige så interesseret i at fortælle én mands historie og det indre drama, der her følger med. Overbevisende spillet af dygtige Denzel Washington, der virkelig finder sin form, når han, som her, vælger de glatte roller fra.

Filmen er lang, men føles ikke sådan, da den besidder en vedvarende og nærmest eksplosiv energi hele vejen igennem. Dog ikke så meget til at begynde med, hvor første del måske kan virke lang, da vi her er foruden action og spænding. Når anden del så træder i kraft, og filmen går ind i sin pulserende fase, rives mand til gengæld med på et højt plan. Der skiftes pludselig attitude, og det er helt klart i sin mere rå fase, at filmen er bedst, hvor den første fase måske kan virke lidt for firkantet sine steder, såsom scenen hvor vores hovedperson i et ”højhelligt” øjeblik stiller sprutflasken fra sig og i stedet tager biblen i hånden. Og så er forholdet til den lille pige lidt flygtigt skildret, hvor man måske vil mene, at det stærke bånd, der opstår imellem dem, knyttes lige lovlig hurtigt set udfra et nogenlunde realistisk perspektiv.

Men det gør i virkeligheden ikke så meget, da filmen som sagt leverer varen i sin anden del. Her går det ikke stille for sig, og filmen byder på nogle eminente scener, hvor stilen er hårdtpumpet og stemningen nervepirrende. Netop stemningen vinder Scott en masse på her, da han har en fantastisk evne til at gøre sine scener underholdende og ubehagelige på en og samme tid, og den kombination er faktisk utrolig interessant i dette tilfælde og gør i øvrigt filmen dybt original på sin vis.

Visuelt er filmen en stor oplevelse. Scotts billeder er mættede og groft beskåret men også en sanseoplevelse uden lige. Den dunkle stil matcher fint filmens stemning, og der er i det hele taget instrueret originalt og virtuost.

I sidste ende er det også stemningsoplevelsen, der gør ”Man On Fire” god. Den får en til at glemme det til tider overdramatiserede plot og sørger for, at vi får en film, vi ikke sådan lige kan slippe af med igen. En varmblodig thriller.