- At slippe af sted med mord -
2.0
I kølvandet på ”Freddy Vs. Jason” svirrede rygterne længe om endnu en ”dobbelt op på skurke”-film, nemlig om kampen mellem Alien-monstret og Schwarzeneggers ærkefjende, det højteknologiske rumkryb, Predator. Projektet blev hurtigt en realitet, men allerede før filmen var i kassen, begyndte bekymringer at melde sig, da rygterne gik på, at plottet var sjusket og tyndt, og det blev senere nærmest bekræftet, da produktionsselskabet meddelte, at det var den jammerlige makværksinstruktør Paul W.S. Anderson, der skulle instruere filmen.
For jammerligt er det blevet. Man har udelukkende satset på at lave overfladisk actionunderholdning, og det havde måske også været i orden, hvis filmens fundament havde været det ligeså. Problemet er bare, at det er det ikke. Nuvel, Predator-filmene var det måske, men Alien-serien startede jo som psykologisk gyser, hvoraf de tre første film er særdeles sofistikerede værker, og set i dette perspektiv er ”Alien Vs. Predator” en decideret skamplet.
Fansene kan derfor blot se til med blødende hjerte, og skal man have bare en smule ud af filmen, skal den ses helt og aldeles uafhængigt af sit baggrundsmateriale. Gør man det, kan man med nød og næppe slæbe sig igennem filmen uden for megen pinsel. Den underholder mildt og har da også nogle anstændige actionscener, men alt hvad der hedder spænding og stemning er så udhulet, at man som seer forbliver uengageret. Dels fordi instruktionen er ufokuseret, men mest af alt fordi filmens handling er så håbløst tynd. Grundidéen er egentlig meget god, men herefter er der en stor tom plads i manuskriptet, der tilsyneladende blot er afsat til en masse effektstunts i slagmarken. Det lyder måske underholdende, men er det absolut ikke, da handlingen som sagt er alt for sløj og så kluntet fortalt, at man giver op overfor de utallige løse ender og usammenhængende scener. Instruktør Paul W.S. Anderson er ikke alene en rendyrket amatør som instruktør men også som manuskriptforfatter.
Det mest utrolige ved filmen er, at på trods af at den har to af filmhistoriens mest berømte og spændende uhyrer til rådighed, så formår den alligevel at forvandle dem til et par kedelige tredjerangsmonstre fra en dårlig b-film. Lige lidt hjælper det, at filmens menneskelige karakterer er lige så uinteressante, som de monstre de jager.
”Alien Vs. Predator” må derfor siges at være en ubetinget fiasko, uanset hvordan man ser på det. En film der aldrig skulle have set dagens lys, men fik lov til det alligevel på grund af projektets indtjeningsmuligheder. Det er kommercialisme i dets værste betydning, og når filmen ikke engang kan levere på et underholdningsmæssigt plan, kan den ikke kaldes andet end et vaskeægte flop med bundkarakter på klos hold.
For jammerligt er det blevet. Man har udelukkende satset på at lave overfladisk actionunderholdning, og det havde måske også været i orden, hvis filmens fundament havde været det ligeså. Problemet er bare, at det er det ikke. Nuvel, Predator-filmene var det måske, men Alien-serien startede jo som psykologisk gyser, hvoraf de tre første film er særdeles sofistikerede værker, og set i dette perspektiv er ”Alien Vs. Predator” en decideret skamplet.
Fansene kan derfor blot se til med blødende hjerte, og skal man have bare en smule ud af filmen, skal den ses helt og aldeles uafhængigt af sit baggrundsmateriale. Gør man det, kan man med nød og næppe slæbe sig igennem filmen uden for megen pinsel. Den underholder mildt og har da også nogle anstændige actionscener, men alt hvad der hedder spænding og stemning er så udhulet, at man som seer forbliver uengageret. Dels fordi instruktionen er ufokuseret, men mest af alt fordi filmens handling er så håbløst tynd. Grundidéen er egentlig meget god, men herefter er der en stor tom plads i manuskriptet, der tilsyneladende blot er afsat til en masse effektstunts i slagmarken. Det lyder måske underholdende, men er det absolut ikke, da handlingen som sagt er alt for sløj og så kluntet fortalt, at man giver op overfor de utallige løse ender og usammenhængende scener. Instruktør Paul W.S. Anderson er ikke alene en rendyrket amatør som instruktør men også som manuskriptforfatter.
Det mest utrolige ved filmen er, at på trods af at den har to af filmhistoriens mest berømte og spændende uhyrer til rådighed, så formår den alligevel at forvandle dem til et par kedelige tredjerangsmonstre fra en dårlig b-film. Lige lidt hjælper det, at filmens menneskelige karakterer er lige så uinteressante, som de monstre de jager.
”Alien Vs. Predator” må derfor siges at være en ubetinget fiasko, uanset hvordan man ser på det. En film der aldrig skulle have set dagens lys, men fik lov til det alligevel på grund af projektets indtjeningsmuligheder. Det er kommercialisme i dets værste betydning, og når filmen ikke engang kan levere på et underholdningsmæssigt plan, kan den ikke kaldes andet end et vaskeægte flop med bundkarakter på klos hold.
09/04-2005
