- Ham Clausen kan lave film! -

Lune Erik Clausen har igen lavet et socialrealistisk og dejligt drama.

”Villa Paranoia” er endnu et pletskud fra en veloplagt Clausen, der både har skrevet og instrueret filmen. Igen tager han familien Danmark lige på kornet, og det gør han med nogle fremragende karakterer, som i den grad løfter filmen. Der er arbejdet godt med fortællingens personer, hvor Sonja Richter stråler som den livreddende skuespillerinde, mens Frits Helmuth er mageløs i sin sidste rolle som mismodig far, og gamle Clausen er også selv god som den ensomme men også dybt usympatiske kyllingefarmer Jørgen.

Sammen med karaktererne er historien filmens vindende element. En rammende fortælling om personlig sejr og nederlag, hvor Clausen i den grad eksperimenter som instruktør, men også ender med en heltstøbt film. Tempoet er selvstændigt og kan virke lidt sløvt sine steder, men man er alligevel betaget, fordi der er godt instrueret, ja direkte ekspressionistisk sine steder, hvor scenerne virker som en del af en helhed, frem for blot løse klip der er sat ind i tide og utide.

Med ”Villa Paranoia” har Erik Clausen dog ikke lavet en fuldendt film. Der bliver ikke fuldt ordentlig op på flere af filmens dele, men det opvejes dog af alle dem, der gør. For en god film er det, og trods dens socialrealistiske struktur, er det også en meget udtryksfuld film, der ligeledes fortæller gennem sine billeder. Den kan vel egentlig bedst sammenlignes med et lunefuldt stykke musik, der bare skal nydes som et vidunderligt sanseindtryk. Gør man det, er man garanteret en skøn filmoplevelse og en befriende anderledes dansk film.