Pinefuld!

Jeg havde utrolig høje forventninger, til dette roste projekt, fra mesteren af sorte komedier Wes Anderson.
Det var med stor tiltro, men alligevel også en vis skepsis, jeg satte mig ned i det behagelige sæde, der indbød en til at tage sig en lur.
Dette var jeg dog helt sikker på, ikke ville hænde under denne forestilling, som jeg havde glædet mig helt utroligt til.
Efter de første par minutter, var allerede et par missende jokes, med til at sætte den lave standard for begyndelsen.
Historien blev alt for hurtigt uinteressant og også ret irrelevant.
Jovist, var der en fin og god føring af kamera, og opsætningen var der intet at indvende imod.
Men skuespillernes store talenter, var uden tvivl spildt, på en stor omgang forudsigelig vrøvl som denne.

Den skal, og vil utrolig gerne forestille, at være en anderledes og dybt forunderlig film, med en dybde og med en sort humor.
Men resultatet er fuldstændig modsat.
Den bliver ordinær, pågrund af sit ihærdige forsøg på at gøre alle ting så skæve, og mærkværdige.
Og dens animationer, af opfundne dyr, giver filmen et uklædeligt primitivt præg, der har en lunken eftersmag.

Ingen tvivl hersker der om, at Bill Murray er en stor skuespiller der mestrer underspil, men jeg blev utrolig irriteret på ham i denne rolle, over det ligegyldige udtryk i ansigtet, og de store hvalpeøjne.
Han hører til i en film som 'Lost in Translation', ikke denne slags.

Jeg overvejede flere gange under filmen, at gå da jeg faldt i søvn et par gange.
Jeg pinede mig selv, og blev til den bitre ende.

En af de dårligste og mest skuffende film i de sidste par år.