En fremragende debutfilm

5.0
Hvad kan man sige? Håndlangerne er en typisk QT film, og her er det selvfølgelig positivt ment. Vi bevæger os så langt væk fra de typiske hollywood kliche-agtige film. Hans lange og her ret morsomme dialoger, der indeholder utallige bande-ord, er bare et kapitel for sig selv. Og selvom Håndlangerne på intet tidspunkt (ifølge mig) overgår Pulp Fiction, så er Håndlangerne næsten ligeså god, spændende, overraskende, dynamisk, blodig og ikke mindst velspillet. Pulp Fiction har fuldstændig de samme elementer, den er bare en tand bedre. (sorry, don – du er nok uenig).

Historien er faktisk ganske enkel, men det interessante ved den er fortælleteknikken. Og en slutning, kun QT kan lave. Men udover de rappe, og morsomme dialoger og blodige skuddueller, så er skuespillet i verdensklasse. Keitel kunne jeg bedst lide, og Buscemi spiller muligvis sin livs rolle, i hvert fald det jeg har set. Jeg har aldrig ment, at Buscemi var en stor skuespiller, (sorry, don) men han gjorde det fremragende her. Andre burde da også nævnes, men listen er jo lang.

Alt i alt, en fornøjelig og vellykket debut.
Håndlangerne