Hinsides al tradition
4.0
Denne film er mere eller mindre at sammenligne med et udvidet Monty Python-show, hvor en den ene sketch - ofte ganske elegant - glider over i den næste, som alle samler sig under én eller anden - påtaget - overskrift. I dette tilfælde: Livet og meningen med det!
Idéen er at tage seeren med på en tematisk rejse fra vugge til grav (og hinsides) set med den groteske Python-optik. Dét er der kommet en momentvis kedelig men sandelig også momentvis fremragende morsom fortælling ud af, selv om man ikke kan sige, at der på nogen måde er tale om en film i traditionel sammenhængende forstand, og der er da også flere sketches, som ikke rigtig fungerer.
Men når det er sjovest, byder filmen på nogle af de sjoveste scener, MP nogensinde har begået (f.eks. katolikkerne og protestanterne, militærdisciplin og Zulu-krigene). Når det er mest ulækkert, er det GROTESK ulækkert (rasta-jøden og leverdonationen og Mr. Creosote på restauranten) (men fortsat aldeles morsomt). Endelig byder filmen på nogle herlige sange og danseoptrin, som er instrueret med stor idérigdom og talent.
Selvfølgelig vandt filmen Cannes-juryens Prix Spécial i 1983! Terry Jones modtog prisen på gruppens vegne, men faktisk bør hans instruktion roses i alle tre Monty Python-film, hvor hans historiske interesse formentlig også har præget manuskriptet.
Som en vigtig tilføjelse skal det siges, at DVD-udgivelsen fra 2003 er fremragende. Den rummer adskillige absurd morsommme scener, som blev droppet til den rigtige film (Martin Luther i landsbyen samt Eric Idles franske "ostedame" og hyldesten til Englands militære imperialisme).
Kvaliteten af de nutidige klip er mere blandet, men Jones' og Gilliams parodi på professionalisme ifm. restaureringen af den gamle film er en herlig idé!
Idéen er at tage seeren med på en tematisk rejse fra vugge til grav (og hinsides) set med den groteske Python-optik. Dét er der kommet en momentvis kedelig men sandelig også momentvis fremragende morsom fortælling ud af, selv om man ikke kan sige, at der på nogen måde er tale om en film i traditionel sammenhængende forstand, og der er da også flere sketches, som ikke rigtig fungerer.
Men når det er sjovest, byder filmen på nogle af de sjoveste scener, MP nogensinde har begået (f.eks. katolikkerne og protestanterne, militærdisciplin og Zulu-krigene). Når det er mest ulækkert, er det GROTESK ulækkert (rasta-jøden og leverdonationen og Mr. Creosote på restauranten) (men fortsat aldeles morsomt). Endelig byder filmen på nogle herlige sange og danseoptrin, som er instrueret med stor idérigdom og talent.
Selvfølgelig vandt filmen Cannes-juryens Prix Spécial i 1983! Terry Jones modtog prisen på gruppens vegne, men faktisk bør hans instruktion roses i alle tre Monty Python-film, hvor hans historiske interesse formentlig også har præget manuskriptet.
Som en vigtig tilføjelse skal det siges, at DVD-udgivelsen fra 2003 er fremragende. Den rummer adskillige absurd morsommme scener, som blev droppet til den rigtige film (Martin Luther i landsbyen samt Eric Idles franske "ostedame" og hyldesten til Englands militære imperialisme).
Kvaliteten af de nutidige klip er mere blandet, men Jones' og Gilliams parodi på professionalisme ifm. restaureringen af den gamle film er en herlig idé!
12/04-2005
