Når Sorgen Stopper Livet
3.0
Efter at Jonathan Rivers (Keaton) har mistet sin kone (West), bliver han kontaktet at en mand (McNeice), der påstår at have fået modtaget beskeder fra hende igennem tv og radio (et fænomen kendt som EVP). Men tingene er endnu mere mærkelige end Rivers først tror.
Efter at have arbejdet indenfor Tv i mange år, har instruktør Sax taget springet til det store lærred og det er han sluppet ganske fornuftigt fra, med denne lille gyser, hvis tematik om en mand der i sorg over sit tab, ikke magter at komme videre, glemmer at leve og derfor ender i fortabelsen (og døden), virker fint uden de store armbevægelser.
Der er intet originalt ved den, som andre har påpeget ligner den en blanding af ”X-Files” og ”Poltergeist” (nogle har sagt ”The Ring”, men bortset fra det med Tv’et, er det altså ikke den første film man kommer til at tænke på), tilsat lidt af den sukret kærlighedsfilm ”Dragonfly” (særligt i begyndelsen, hvad der fik mig til at frygte det værste), men uden de store forventninger fungerer blandingen godt nok, til at man føler sig nogenlunde underholdt i den tid filmen kører, trods den lidt lunkne historie, der kan virke en smule langtrukken.
Den har et par gode chok og flere scener der spiller fint nok på antydningens kraft, til at de bliver pænt skræmmende. Den kører på en masse klicheer og ting vi har set i andre gyserfilm, men de virker efter hensigten og selv om historien ikke er noget særligt, så er man alligevel nysgerrig efter at se hvor det hele fører hen og hvorfor. I slutningen er den ved at kamme over i tom effektjageri og gør det måske også, men kun i så kort tid at det aldrig når at ødelægge helhedsindtrykket.
Teknisk er den svingende fra det gode til det ordinære, men kan i perioder også virke en anelse Tv-agtig, hvad der ikke desto mindre passer til historien. Den har dog et par meget flotte overgange mellem diverse scener og et par spændende skud i løbet af spilletiden.
I hovedrollen gør Keaton et okay stykke arbejde, uden at gøre hverken mere eller mindre end man kan forlange og personligt har jeg altid haft en svaghed for ham som skuespiller, så det er godt at se ham tilbage igen.
Efter at have arbejdet indenfor Tv i mange år, har instruktør Sax taget springet til det store lærred og det er han sluppet ganske fornuftigt fra, med denne lille gyser, hvis tematik om en mand der i sorg over sit tab, ikke magter at komme videre, glemmer at leve og derfor ender i fortabelsen (og døden), virker fint uden de store armbevægelser.
Der er intet originalt ved den, som andre har påpeget ligner den en blanding af ”X-Files” og ”Poltergeist” (nogle har sagt ”The Ring”, men bortset fra det med Tv’et, er det altså ikke den første film man kommer til at tænke på), tilsat lidt af den sukret kærlighedsfilm ”Dragonfly” (særligt i begyndelsen, hvad der fik mig til at frygte det værste), men uden de store forventninger fungerer blandingen godt nok, til at man føler sig nogenlunde underholdt i den tid filmen kører, trods den lidt lunkne historie, der kan virke en smule langtrukken.
Den har et par gode chok og flere scener der spiller fint nok på antydningens kraft, til at de bliver pænt skræmmende. Den kører på en masse klicheer og ting vi har set i andre gyserfilm, men de virker efter hensigten og selv om historien ikke er noget særligt, så er man alligevel nysgerrig efter at se hvor det hele fører hen og hvorfor. I slutningen er den ved at kamme over i tom effektjageri og gør det måske også, men kun i så kort tid at det aldrig når at ødelægge helhedsindtrykket.
Teknisk er den svingende fra det gode til det ordinære, men kan i perioder også virke en anelse Tv-agtig, hvad der ikke desto mindre passer til historien. Den har dog et par meget flotte overgange mellem diverse scener og et par spændende skud i løbet af spilletiden.
I hovedrollen gør Keaton et okay stykke arbejde, uden at gøre hverken mere eller mindre end man kan forlange og personligt har jeg altid haft en svaghed for ham som skuespiller, så det er godt at se ham tilbage igen.
13/04-2005
