Det Utroligt, Endnu En Vinder
5.0
Da superheltenes bedrifter bliver for dyre, på grund af sagsanlæg for de ting de får smadret, må de gå under jorden og leve normale liv. Dette har Bob, den tidligere Mr. Incredible (Nelson) svært ved, selv om hans kone (Hunter), selv tidligere superhelt mener de lever et udmærket liv sammen med deres tre børn. Men en dag sker der noget, så Bob atter er nød til at trække i trikoten og bekæmpe en ny superskurk (Lee), der har lokket ham og hans familie i en fælde.
Instruktør Bird lavede for 5 år siden den skamløst oversete, men helt igennem fantastiske tegnefilm ”The Iron Giant” og viste stor talent for at underholde og fortælle en fin historie indenfor dette medie. Nu har han heldigvis atter fået chancen og grebet den, med denne ustyrligt morsomme, tempofyldte og ekstremt flotte computertegnefilm, der fortjent er blevet en stor succes.
”The Incredibles” er både en skæg parodi på de seneste års mange superhelte-filmatiseringer, hvor typiske superhelte-dyder vendes på hovedet og stiller dilemmaer for sådanne op (for det er jo et dilemma når en superhelt smadrer en hel by, for at stoppe en superskurk) og der gøres også kærligt grin med de problemer der må være forbundet med at besidde sådanne specielle kræfter eller evner, når man optræder som privatperson. Men den formår samtidig at mikse lige dele parodi og medrivende (tegnefilms) action i bedste superhelte-stil, så den ikke kun ender som en ligegyldig kritik af denne genre, det var formodentlig endt temmelig ensformigt og dermed trættende.
Det er godt skruet sammen, med imponerende mange opfindsomme ideer og hæsblæsende ramasjang, altid med en god balance mellem det vittige og en kant af det alvorlige, der gør at visse scener faktisk bliver en anelse spændende midt i grinene og karikaturen.
Stemmerne er velvalgte og persongalleriet er nuanceret og befolket med mange gode og uforglemmelige individualister. Bird og hans crew har forstået vigtigheden af, at have karakterer man gider følge og involvere sig i og som man til dels forstår, hvor man kan genkende dele af typiske menneskelige træk som vi burde kende fra os selv eller vores omgangskreds.
Filmens eneste kritikpunkt er vel dens lidt konservative (og typisk amerikanske) opfattelse af familieværdier. På den anden side, er der jo intet galt i at tro på familien som en base, der gør et menneske stærk (eller er jeg bare ved at blive gammel:o) og så pointerer den også det vigtige i ikke at køre fast i de kedelige rutiner (der findes jo også gode rutiner i parforhold), men holde liv i ægteskabet ved at få spænding og oplevelser ind i tilværelsen.
Jeg kan kun sige at Pixar (sammen med Disney) har gjort det igen og skabt en ægte vinder.
Instruktør Bird lavede for 5 år siden den skamløst oversete, men helt igennem fantastiske tegnefilm ”The Iron Giant” og viste stor talent for at underholde og fortælle en fin historie indenfor dette medie. Nu har han heldigvis atter fået chancen og grebet den, med denne ustyrligt morsomme, tempofyldte og ekstremt flotte computertegnefilm, der fortjent er blevet en stor succes.
”The Incredibles” er både en skæg parodi på de seneste års mange superhelte-filmatiseringer, hvor typiske superhelte-dyder vendes på hovedet og stiller dilemmaer for sådanne op (for det er jo et dilemma når en superhelt smadrer en hel by, for at stoppe en superskurk) og der gøres også kærligt grin med de problemer der må være forbundet med at besidde sådanne specielle kræfter eller evner, når man optræder som privatperson. Men den formår samtidig at mikse lige dele parodi og medrivende (tegnefilms) action i bedste superhelte-stil, så den ikke kun ender som en ligegyldig kritik af denne genre, det var formodentlig endt temmelig ensformigt og dermed trættende.
Det er godt skruet sammen, med imponerende mange opfindsomme ideer og hæsblæsende ramasjang, altid med en god balance mellem det vittige og en kant af det alvorlige, der gør at visse scener faktisk bliver en anelse spændende midt i grinene og karikaturen.
Stemmerne er velvalgte og persongalleriet er nuanceret og befolket med mange gode og uforglemmelige individualister. Bird og hans crew har forstået vigtigheden af, at have karakterer man gider følge og involvere sig i og som man til dels forstår, hvor man kan genkende dele af typiske menneskelige træk som vi burde kende fra os selv eller vores omgangskreds.
Filmens eneste kritikpunkt er vel dens lidt konservative (og typisk amerikanske) opfattelse af familieværdier. På den anden side, er der jo intet galt i at tro på familien som en base, der gør et menneske stærk (eller er jeg bare ved at blive gammel:o) og så pointerer den også det vigtige i ikke at køre fast i de kedelige rutiner (der findes jo også gode rutiner i parforhold), men holde liv i ægteskabet ved at få spænding og oplevelser ind i tilværelsen.
Jeg kan kun sige at Pixar (sammen med Disney) har gjort det igen og skabt en ægte vinder.
16/04-2005
