Blackout For Kaufman
2.0
Da politikvinden Jessica’s (Judd), hvis far var en seriemorder, tidligere elskere begynder at blive myrdet, er hun bange for at det er noget hun selv gør under regelmæssige blackouts som hun får.
Hvad der lige er sket for den ikke særlig produktive instruktør Kaufman, der har skabt gode film som ”The Invasion Of The Body Snatchers”, The Right Stuff” og andre, her fatter jeg ikke.
Filmen starter egentlig meget godt, hvis vi ser bort fra åbningssekvensen. Den lader op til at tegne et spændende og realistisk portræt af en psykisk uligevægtig kvinde, der prøver at finde tryghed og omsorg i tilfældige engangsknald, for at kompensere for barndommes traumer, for blot at gøre den tomhed og/eller smerte hun føler indeni endnu større. Men efterhånden som historien skrider frem, begynder plottet at blive mere og mere tvivlsomt og søgt, for ikke at sige latterligt og persontegningen af både Jessica og birollerne begynder at blive utroværdigt.
Instruktionen virker i filmens sidste halvdel tæt på det dilettantiske, man sidder og føler at det er som om at noget er gået helt galt under produktionen. Det bliver så ringe at det nærmest bliver tåkrummende.
Filmen får alligevel ikke bundkarakterer, da den det første stykke tid har lidt at byde på.
Hvad der lige er sket for den ikke særlig produktive instruktør Kaufman, der har skabt gode film som ”The Invasion Of The Body Snatchers”, The Right Stuff” og andre, her fatter jeg ikke.
Filmen starter egentlig meget godt, hvis vi ser bort fra åbningssekvensen. Den lader op til at tegne et spændende og realistisk portræt af en psykisk uligevægtig kvinde, der prøver at finde tryghed og omsorg i tilfældige engangsknald, for at kompensere for barndommes traumer, for blot at gøre den tomhed og/eller smerte hun føler indeni endnu større. Men efterhånden som historien skrider frem, begynder plottet at blive mere og mere tvivlsomt og søgt, for ikke at sige latterligt og persontegningen af både Jessica og birollerne begynder at blive utroværdigt.
Instruktionen virker i filmens sidste halvdel tæt på det dilettantiske, man sidder og føler at det er som om at noget er gået helt galt under produktionen. Det bliver så ringe at det nærmest bliver tåkrummende.
Filmen får alligevel ikke bundkarakterer, da den det første stykke tid har lidt at byde på.
16/04-2005
