Langt Fra Weismuller
4.0
Lille dreng vokser op hos aber i Afrikas jungle, bliver som voksen (Lambert) deres konge, for siden at møde en opdagelsesrejsende (Holm), der opdager at han er af adelig slægt og tager ham med til England.
Den afdøde forfatter Edgar Rice Burroughs lidt ujævne eventyr- og drengebøger om Tarzan, abernes konge har været filmatiseret utallige gange før denne her, ofte langt fra den første bogs oprindelige historie og sjældent med så en alvorlig tilgang til emnet som denne her version, der følger bogen pænt, dog på en mere realistisk måde, i første halvdel, men i sidste halvdel begynder at bevæge sig langt væk fra Burroughs’ fortælling.
Instruktør Hudson, der nogle år forinden havde opnået succes med filmen den Oscarvindende ”Chariots Of Fire”, er gået til stoffet så han er tæt på at pille eventyret ud af historien og det er altså savnet, for at lave en film om et menneske der er opvokset blandt vilde og grusomme dyr, men opdager at den virkelige jungle er den såkaldte civilisation, hvor menneskeheden med alle deres forlorne ideer, fordomme og modbydelige behandling af hinanden, i sidste ende vælger at vende tilbage til livet i urskoven.
Det er en på billedsiden flot film, særligt når vi er i Afrika, hvor den også er bedst, mest spændende og eventyrlig, mens den i sidste halvdel indrømmet føles lang og lidt tør, trods gode forsøg på at beskrive det psykologiske aspekt af et urmenneske, der pludselig anbringes i en moderne verden (i forhold til tiden den foregår i) og det drama der kommer ud af det.
De kunstige aber er fremstillet af legendariske Rick Baker, hvis cv i filmbranchen er alenlangt, og selv om man ser de ikke er ægte, men blot mennesker i kostumer, så fungerer de takket være godt spil. Lambert er dog, trods rigtigt godt spil, ikke lige den jeg ville have valgt til hovedrollen.
Er man fan af de gamle Tarzan-film, så kan man altså godt blive skuffet over denne ”snobbe-version” her på grund af den sidste time, der åh så gerne vil være mere end de morsomme aldrende versioner, og er man ikke, men gerne vil se en mere seriøs film om noget sådant, så er filmen ikke nogen stor oplevelse, men heller ikke dårlig. Personligt følte jeg mig i rigtigt godt selskab i den første del, mens den sidste del for mit vedkommende trak lige rigeligt ned.
Den afdøde forfatter Edgar Rice Burroughs lidt ujævne eventyr- og drengebøger om Tarzan, abernes konge har været filmatiseret utallige gange før denne her, ofte langt fra den første bogs oprindelige historie og sjældent med så en alvorlig tilgang til emnet som denne her version, der følger bogen pænt, dog på en mere realistisk måde, i første halvdel, men i sidste halvdel begynder at bevæge sig langt væk fra Burroughs’ fortælling.
Instruktør Hudson, der nogle år forinden havde opnået succes med filmen den Oscarvindende ”Chariots Of Fire”, er gået til stoffet så han er tæt på at pille eventyret ud af historien og det er altså savnet, for at lave en film om et menneske der er opvokset blandt vilde og grusomme dyr, men opdager at den virkelige jungle er den såkaldte civilisation, hvor menneskeheden med alle deres forlorne ideer, fordomme og modbydelige behandling af hinanden, i sidste ende vælger at vende tilbage til livet i urskoven.
Det er en på billedsiden flot film, særligt når vi er i Afrika, hvor den også er bedst, mest spændende og eventyrlig, mens den i sidste halvdel indrømmet føles lang og lidt tør, trods gode forsøg på at beskrive det psykologiske aspekt af et urmenneske, der pludselig anbringes i en moderne verden (i forhold til tiden den foregår i) og det drama der kommer ud af det.
De kunstige aber er fremstillet af legendariske Rick Baker, hvis cv i filmbranchen er alenlangt, og selv om man ser de ikke er ægte, men blot mennesker i kostumer, så fungerer de takket være godt spil. Lambert er dog, trods rigtigt godt spil, ikke lige den jeg ville have valgt til hovedrollen.
Er man fan af de gamle Tarzan-film, så kan man altså godt blive skuffet over denne ”snobbe-version” her på grund af den sidste time, der åh så gerne vil være mere end de morsomme aldrende versioner, og er man ikke, men gerne vil se en mere seriøs film om noget sådant, så er filmen ikke nogen stor oplevelse, men heller ikke dårlig. Personligt følte jeg mig i rigtigt godt selskab i den første del, mens den sidste del for mit vedkommende trak lige rigeligt ned.
16/04-2005
