God, vedkommende & langtrukken

Der er mange gode ting i historien om Casim og Roisons kærlighed. Den er sød, charmerende, realistisk, aktuel, vedkommende. Den er som sådan også bygget rigtigt godt op og alle medvirkende, dog især de to hovedpersoner, spiller godt.
Mit problem var, at jeg ofte nærmest begyndte at kede mig. De enkelte scener har simpelthen ikke nok dynamik til at jeg kan blive ordentligt fænget - det hele er en tand for socialrealistisk for min smag.
Når det er sagt, så er den mileskridt bedre end mange af de hollywoodproduktioner, der prøver at beskæftige sig med lignende emner...