Erstatning for tort og svie!!

1.0
Det er godt nok lang tid siden jeg har set så dårlig en film. Den må være lavet med bind for øjnene, og hænderne bundet på ryggen. Som navnkundige professor Hans Brix engang sagde; "Anmelde den? Det skulle da være til politiet!!!" I tilfældet med så dårlig en film kommer 6 stjerneskalaen ganske enkelt til kort. Jeg vil udvide skalaen og give den minus 10 stjerner!!!! At sådan en film kommer op i biografen er ganske enkelt en skandale, og Kulturminister Brian Arthur Mikkelsen burde tage konsekvensen og gå af øjeblikkeligt. Danmarks omdømme og anseelse i udlandet har forhåbentlig ikke nået at tage skade!?!

Jeg håber at de andre stakkels biografgæster der som jeg havde forvildet sig ind i Dagmar biografens ubarmhjertelige mørke i lørdags også vil søge erstatning for tort og svie af folkene bag filmen. Det gør stadig ondt i mine øjne og øre. Forhåbentlig får jeg ikke livsvarige men af denne traumatiske filmoplevelse, og jeg ved at der vil gå meget lang tid før jeg igen tør gå i biografen og se en dansk film. Once bitten, twice shy!!!!!!!!!
Solkongen