Jeg er lunken

Er der virkelig ingen, der ligesom jeg synes, at denne film bare er lidt for sød, lidt for pæn og lidt for kalkuleret smil-gennem-tårer-vi-vil-gerne-have-en-Oscar-agtig? Den er underholdende og flot lavet, men snarere end at være en hyldest til barndommens fantasi og vildskab synes jeg, at den mere udtrykker voksnes forvrængede idé om barndommen som et særligt stadie af livsklogskab og indsigt. De replikker, der bliver lagt i munden på de stakkels drenge i filmen, lugter langt væk af voksen eftertænksomhed...

Nå, det var bare for at bidrage med en kritisk stemme ;-)