- Bordet fanger -
4.0
Overraskende god lille film der har meget mere at byde på, end man umiddelbart tror.
Af udseende er ”The Cooler” en stilsikker kasinofilm, men jo længere man kommer ind i filmen, jo mere går det op for en, at det i langt højere grad er en film om mennesker. En glimrende historie hvor taberne forveksles med vinderne.
Filmen balancerer fint mellem at være særdeles underholdende og følelsesmæssig stærk i sin skildring af et gudsforladt miljø. Dramatisk er den fremragende sine steder, som f.eks. scenen hvor den stofmisbrugende fallerede baryton på sølle vis hungrer efter sit næste fix. I sådanne øjeblikke er filmen faktisk eminent, og havde vi oplevet denne menneskelige udlevering på et mere konstant plan, havde filmen da også sikret sig de 5 stjerner.
Et lille problem for filmen er nemlig, at den er en anelse humørsyg, hvor de charmerende øjeblikke lidt for prompte skiftes ud med de mere alvorsfulde. Alligevel må det betragtes som et inferiørt kritikpunkt, da begge sider funger rigtig godt.
Også i skuespillet imponeres man. William H. Macy har fået den skræddersyede hovedrolle, og han er nok engang en underspillet fornøjelse i rollen som ulykkesfugl. Som den kvindelige modvægt er Maria Bello ligeledes god, men den helt store oplevelse må så sandelig siges at være Alec Baldwin i en stor birolle som følelseskold kasinoejer. Særligt når manden ikke gjort det store væsen af sig førhen, er det rart at se ham levere storspil.
Men lige så hårdfør som ”The Cooler” kan virke, lige så øm og smuk er den også. Den byder nemlig også på en sjælden god lovestory, og filmens kærlighedshistorie er en af de bedre, hvor der på ingen måde henfaldes til klichéer. Det er i det hele taget særpræget lavet, og filmens største plus er vel egentlig også dens uforudsigelighed. Man kan kun håbe på, at det danske filmfolk ligeså viser sig at være uforudsigelige for en gangs skyld og rent faktisk ser denne film. Det fortjener den nemlig.
Af udseende er ”The Cooler” en stilsikker kasinofilm, men jo længere man kommer ind i filmen, jo mere går det op for en, at det i langt højere grad er en film om mennesker. En glimrende historie hvor taberne forveksles med vinderne.
Filmen balancerer fint mellem at være særdeles underholdende og følelsesmæssig stærk i sin skildring af et gudsforladt miljø. Dramatisk er den fremragende sine steder, som f.eks. scenen hvor den stofmisbrugende fallerede baryton på sølle vis hungrer efter sit næste fix. I sådanne øjeblikke er filmen faktisk eminent, og havde vi oplevet denne menneskelige udlevering på et mere konstant plan, havde filmen da også sikret sig de 5 stjerner.
Et lille problem for filmen er nemlig, at den er en anelse humørsyg, hvor de charmerende øjeblikke lidt for prompte skiftes ud med de mere alvorsfulde. Alligevel må det betragtes som et inferiørt kritikpunkt, da begge sider funger rigtig godt.
Også i skuespillet imponeres man. William H. Macy har fået den skræddersyede hovedrolle, og han er nok engang en underspillet fornøjelse i rollen som ulykkesfugl. Som den kvindelige modvægt er Maria Bello ligeledes god, men den helt store oplevelse må så sandelig siges at være Alec Baldwin i en stor birolle som følelseskold kasinoejer. Særligt når manden ikke gjort det store væsen af sig førhen, er det rart at se ham levere storspil.
Men lige så hårdfør som ”The Cooler” kan virke, lige så øm og smuk er den også. Den byder nemlig også på en sjælden god lovestory, og filmens kærlighedshistorie er en af de bedre, hvor der på ingen måde henfaldes til klichéer. Det er i det hele taget særpræget lavet, og filmens største plus er vel egentlig også dens uforudsigelighed. Man kan kun håbe på, at det danske filmfolk ligeså viser sig at være uforudsigelige for en gangs skyld og rent faktisk ser denne film. Det fortjener den nemlig.
20/04-2005
