Så Harmløs, Så Kedelig
2.0
To af New York’s bedste skilsmisse-advokater (Brosnan, Moore) forelsker sig, men først skal de kæmpe mod hinanden i diverse retssager.
”Laws Of Attraction” er en af de mest tandløse og udramatiske romantiske komedier, af den slags som vi har set alt alt for mange af, uden at de har noget på hjertet eller tør tage en chance for at forny genren.
Den er forudsigelig som altid, men det ved man før filmen, så det er måske et forkert grundlag at kritisere den på. Men også vejen, det der skal gøre det ud for en undskyldning af en handling, til filmens slutning er fuld af harmløse forudsigeligheder og en bunke af genrens klicheer. Her er de så kraftløst præsenteret at det ikke engang formår at blive irriterende dårligt. Det er faktisk så kraftløst at man må undre sig over at folkene bag sådan ærligt har gidet lave filmen, selv om det så bare var for at tjene penge.
Brosnan er ellers charmerende nok til sådanne roller og gør det også pænt her, eller hvad man kan forvente af den tidligere James Bond. Desværre virker Moore indimellem utilpas i sin rolle, som om den er for tyndt skrevet til at hun ved hvad hun skal stille op med en kliche som denne, selv om det alligevel skinner alligevel at hun er filmens normalt bedste skuespiller (hvad man skal have set flere film med hende for at opdage vel at mærke).
Ellers er det svært at kalde ”Laws Of Attraction” for dårlig, dertil mangler den grundlæggende noget at kritisere, så det er der kritikken må ligge.
”Laws Of Attraction” er en af de mest tandløse og udramatiske romantiske komedier, af den slags som vi har set alt alt for mange af, uden at de har noget på hjertet eller tør tage en chance for at forny genren.
Den er forudsigelig som altid, men det ved man før filmen, så det er måske et forkert grundlag at kritisere den på. Men også vejen, det der skal gøre det ud for en undskyldning af en handling, til filmens slutning er fuld af harmløse forudsigeligheder og en bunke af genrens klicheer. Her er de så kraftløst præsenteret at det ikke engang formår at blive irriterende dårligt. Det er faktisk så kraftløst at man må undre sig over at folkene bag sådan ærligt har gidet lave filmen, selv om det så bare var for at tjene penge.
Brosnan er ellers charmerende nok til sådanne roller og gør det også pænt her, eller hvad man kan forvente af den tidligere James Bond. Desværre virker Moore indimellem utilpas i sin rolle, som om den er for tyndt skrevet til at hun ved hvad hun skal stille op med en kliche som denne, selv om det alligevel skinner alligevel at hun er filmens normalt bedste skuespiller (hvad man skal have set flere film med hende for at opdage vel at mærke).
Ellers er det svært at kalde ”Laws Of Attraction” for dårlig, dertil mangler den grundlæggende noget at kritisere, så det er der kritikken må ligge.
23/04-2005
