Rodet, Men Underholdende

Efter at have overlevet at blive angrebet af bestialske monstre for en del år tilbage, er den eftersøgte Riddick (Diesel) på flugt fra diverse dusørjægere, men bliver midt i det hele tvunget til at tage kampen op mod en race kaldet ”Necromongers” (der er en form for døde mennesker), der har til hensigt at dræbe al menneskeligt liv i universet og gøre dem til en del af deres egen art.

Efter at have opnået pæn succes med den billigt produceret, men effektive og dystre sci-fic gyser ”Pitch Black”, har instruktør Twony fået en ordentlig røvfuld penge til at lave denne larmende underholdende efterfølger, der er over i en helt anden stil. Den opnåede dog ikke den store succes hverken blandt publikum eller kritikere, der virkelig hadede den.

Ikke desto mindre er den superunderholdende, hvis man vel at mærke gider og kan slå hjernen fra og bare nyder den som var det en tur i rutschebanen eller et PS2 spil. Der er indrømmet massere at kritisere, hvis man vil. Handlingen er en rodet og uskøn affære og filmen er en hårdtpumpet gang effektjageri, hvor skuespil og dybde kommer i anden række eller slet ikke, men den byder også på rigtig meget medrivende og flot action, der kaster alt ind på at underholde og tilfredsstille dem der søger den slags og det gør den altså blændende og virkningsfuldt.

Visuelt er den ligeledes imponerende, indrømmet et sammenrand af stilarter og også overlæsset og ikke så æstetisk dyster og original som den første, men alligevel helt lækkert fotograferet i overdådige kulisser og med veludførte computereffekter.

Man kan måske undre sig over, at de har valgt at ændre så meget på karakteren Riddick, der i den første film var noget mere djævelsk og langt mindre arketypisk helte-agtig, hvad jeg personligt finder ærgerligt, men Diesel udfylder rollen her tæt på det perfekte. Han er stadig grum at se på, lyder benhård og er altså gennemslagskraftig som barsk helt, med et strejf af anti-helt over sig. Så kan man nok leve med Diesel’s begrænsede evner som skuespiller, det kræver rollen alligevel ikke og da hele filmens stil er så radikalt anderledes end første film og alligevel ses bedst uden at have den første for meget i baghovedet, kan man også leve med at Riddick ikke er en forsættelse af hans person i første film.

Jeg følte mig i hvert fald fantastisk godt underholdt, der var smæk for skillingen og drøn på lyd-siden og da dette var filmens eneste formål, har den bestået det den skal, hverken mere eller mindre, og den kan ifølge mig altså godt hamle op med ”Pitch Black”.

Jeg kan i øvrigt anbefale at se tegnefilmen ”The Chronicles Of Riddick: Dark Fury”, der er et lille mellemspil der kæder første og anden film sammen, den er ikke dårlig.