Dødgodt Remake
4.0
En gruppe mennesker har forskanset sig i et storcenter, efter at det meste af verdens befolkning er blevet til en flok menneskespisende zombier.
Den spillefilmsdebuterende instruktør Snyder’s remake af George A. Romero’s kultfilm af samme navn fra 1978, viser sig heldigvis at være en virkningsfuld og vellykket en af slagsen, selv om den kun føjer ganske lidt nyt til genren. Men er man til solide gys og spændingsmomenter, kombineret med blodig splat og morbid humor, så er den virkningsfuld. Når man så tilsætter en anelse kritik af vore dages forbrugersamfund, hvor vores hovedpersoner som forbrugsvarer opholder sig i en indkøbscenter, mens zombierne repræsenterer et stadigt mere hungrende og forbrugslysten publikum, der som hjernedøde handlende bare skal have det sidste nye, ukritisk og uden omtanke, så leverer denne nye udgave af ”Dawn Of The Dead” fuld valuta for pengene. Og så har filmen en af de bedste og mest skræmmende åbningssekvenser endnu set.
Tempoet er ofte højt, men med tid til at man kan synke de enkelte scener uden at få åndenød og min angst for at se løbende zombier blev hurtigt gjort til skamme, det virkede på ingen måde latterligt. Klipningen er effektiv og kontant, musikken fungerer både morsomt og uhyggeligt. Filmens makabre og fantasifulde makeup er gennemført og de mange blodige scener overbevisende.
Der er huller i handlingen og ikke alt er måske lige logisk, men disse aspekter tilgives og glemmes nemt, når man underholdes så kvalitativt og samtidig slipper for unødige lange forklaringer på hvorfor eller hvordan og spares for alt for politiske korrekte tiltag.
Skuespillet er intet særligt, men det heller ikke dårligt og det fungerer godt som katalysator for diverse forfølgelsesscener og den gruppepsykologiske dynamik, der beskriver vores hovedpersoners interne stridigheder og handlemåder.
”Dawn Of The Dead” anno 2004 får næppe samme kult-status som 1978 versionen og har heller ikke fortjent det, for den er alle dens kvaliteter til trods, stadig kun en kopi af en vel ikke super-original, men dog original film.
Den spillefilmsdebuterende instruktør Snyder’s remake af George A. Romero’s kultfilm af samme navn fra 1978, viser sig heldigvis at være en virkningsfuld og vellykket en af slagsen, selv om den kun føjer ganske lidt nyt til genren. Men er man til solide gys og spændingsmomenter, kombineret med blodig splat og morbid humor, så er den virkningsfuld. Når man så tilsætter en anelse kritik af vore dages forbrugersamfund, hvor vores hovedpersoner som forbrugsvarer opholder sig i en indkøbscenter, mens zombierne repræsenterer et stadigt mere hungrende og forbrugslysten publikum, der som hjernedøde handlende bare skal have det sidste nye, ukritisk og uden omtanke, så leverer denne nye udgave af ”Dawn Of The Dead” fuld valuta for pengene. Og så har filmen en af de bedste og mest skræmmende åbningssekvenser endnu set.
Tempoet er ofte højt, men med tid til at man kan synke de enkelte scener uden at få åndenød og min angst for at se løbende zombier blev hurtigt gjort til skamme, det virkede på ingen måde latterligt. Klipningen er effektiv og kontant, musikken fungerer både morsomt og uhyggeligt. Filmens makabre og fantasifulde makeup er gennemført og de mange blodige scener overbevisende.
Der er huller i handlingen og ikke alt er måske lige logisk, men disse aspekter tilgives og glemmes nemt, når man underholdes så kvalitativt og samtidig slipper for unødige lange forklaringer på hvorfor eller hvordan og spares for alt for politiske korrekte tiltag.
Skuespillet er intet særligt, men det heller ikke dårligt og det fungerer godt som katalysator for diverse forfølgelsesscener og den gruppepsykologiske dynamik, der beskriver vores hovedpersoners interne stridigheder og handlemåder.
”Dawn Of The Dead” anno 2004 får næppe samme kult-status som 1978 versionen og har heller ikke fortjent det, for den er alle dens kvaliteter til trods, stadig kun en kopi af en vel ikke super-original, men dog original film.
24/04-2005
