End of a love affair
1.0
Prisen for bedste første halvdel af en film- en god ide. Min stemme ville gå til Unbreakable.
Melinda og Melinda til gengæld synes jeg mangler alt for at blive en god film. Eller tilnærmelsesvis en okay film. Hvis den var lavet af en hvilken som helst anden instruktør var den gået "straight to radio". Forfærdelig gang styltet dialog med den ene skusepiller efter den anden der forsøger at efterligne Woody og som overspiller noget så grusomt.
Og situationerne er ligegyldige, humoren forceret, castingen anstrængende... Åh, jeg orker næsten ikke tænke på den film. Jeg bliver så irriteret.
Annie Hall er en af de bedste komedier nogen sinde lavet, og den har hevet mig ind og se en Woody film utallige gange. Og manden bag har charmeret og fået mig til at grine mange gange. Jeg mener manden sagde engang, da han blev spurgt om realismen i sine film (!), at: "reality isn't the greatest thing in the world".
Men jeg kan huske jeg havde det skidt efter jeg så Celebrity og da lovede jeg mig selv at jeg aldrig aldrig aldrig ville se en Woody Allen film igen. Så så jeg Jade Scorpion og synes den var okay og forleden faldt jeg altså for denne film også fordi jeg synes Radha Mitchell var god i Finding Neverland.
Men nu siger jeg det og denne gang er det for good: Aldrig aldrig aldrig igen, Woody. Heller ikke om jeg fik billetten gratis og en halv liter af min yndlings-hindbæris i hånden. Nej. Det er slut.
------
Melinda og Melinda til gengæld synes jeg mangler alt for at blive en god film. Eller tilnærmelsesvis en okay film. Hvis den var lavet af en hvilken som helst anden instruktør var den gået "straight to radio". Forfærdelig gang styltet dialog med den ene skusepiller efter den anden der forsøger at efterligne Woody og som overspiller noget så grusomt.
Og situationerne er ligegyldige, humoren forceret, castingen anstrængende... Åh, jeg orker næsten ikke tænke på den film. Jeg bliver så irriteret.
Annie Hall er en af de bedste komedier nogen sinde lavet, og den har hevet mig ind og se en Woody film utallige gange. Og manden bag har charmeret og fået mig til at grine mange gange. Jeg mener manden sagde engang, da han blev spurgt om realismen i sine film (!), at: "reality isn't the greatest thing in the world".
Men jeg kan huske jeg havde det skidt efter jeg så Celebrity og da lovede jeg mig selv at jeg aldrig aldrig aldrig ville se en Woody Allen film igen. Så så jeg Jade Scorpion og synes den var okay og forleden faldt jeg altså for denne film også fordi jeg synes Radha Mitchell var god i Finding Neverland.
Men nu siger jeg det og denne gang er det for good: Aldrig aldrig aldrig igen, Woody. Heller ikke om jeg fik billetten gratis og en halv liter af min yndlings-hindbæris i hånden. Nej. Det er slut.
------
25/04-2005
