Helvede tur/retur

5.0
Clive Barker, den renommerede engelske forfatter, debuterede som instruktør i 1987 med Hellraiser, der er en meget mørk og makabre horrorfilm.
Clive Barker har selv skrevet filmens screenplay, der er baseret på hans egen novelle The Hellbound Heart.

Som film besidder Hellraiser en grum, rå kant og den fungerer ret godt med hvad der må siges at være meget minimalistiske kulisser, nogle ret voldsomme special effects og den skumle stemning.

I den sidste ende kan man selvfølgelig ikke sige Hellraiser uden at samtidig nævne den særdeles memorable og skræmmende Doug Bradley der her introduceres som lederen af de grusomme og grufulde cenobites; Pinhead.

Da Hellraiser udkom fremstod Pinhead-karakteren som en ny kandidat til såvel Freddy Kruger og Michael Myers som et af de vaskeægte ikoner indenfor genren.
I det hele taget er de cenobites, der præsenteres i denne og efterfølgeren ret godt fundet på.

Hellraiser indeholder adskillige meget grusomme og sadistisk prægede scener, noget der på udgivelsestidspunktet skabte lidt af et rama-skrig i England. De er knap så stødende når man genser dem idag, men blodige er de.
Hellraiser