- En mand for meget -
3.0
Steven Soderberg følger her op på sin succesfulde og særdeles underholdende ”Ocean’s Eleven” med en efterfølger, der, uanset om man sammenligner de to film eller ej, desværre skuffer på flere områder.
Forudsætningerne var der egentlig. De mange stjerner på rollelisten har alle sagt ja til at gentage deres roller (endnu en er endda stødt til), og produktionsholdet er ligeledes genforenet. Men alligevel er kabalen altså ikke gået op. Det skyldes mest af alt plottet, som denne gang har fået alt for mange twists og drejninger, der gør filmen unødigt indviklet og rodet. Det er ganske enkelt fortænkt og for konstrueret til, at man som seer kan nå at engagere sig.
Og det er synd og skam. For filmen er gennemført rent stilmæssigt, hvor den stilsikre charme, som etteren havde, også findes her. Et par vellykkede humoristiske øjeblikke er også at finde, hvor bl.a. idéen med at lade Julia Roberts spille sig selv er god og ganske morsom. Desværre ødelægges de mange velovervejede dele af filmen af at være FOR velovervejede. Det er simpelthen ikke til at finde hverken hoved eller hale i historien.
Skuespillet overskygges ligeledes af det overdimensionerede plot, hvor ikke så meget som én formår at være fremtrædende. Måske lige med undtagelse af en morsom Matt Damon som holdets lillebror. Men ellers er præstationerne anonyme, og det skyldes bl.a. at de simpelthen ikke får nok spilletid hver især. For når de endelig gør, så har plottet så travlt med at drible derudaf, at de alligevel ikke får den fornødne opmærksomhed. Filmen udnytter ganske enkelt ikke sit persongalleri. Noget den første film bestemt var bedre til.
Kritikken til trods så får den alligevel 3 stjerner, da suppen i det mindste ikke koges på tynde ben. Forsøget er prisværdigt, for man har unægtelig lagt store kræfter i det omfattende plot. Men selvom man til tider er godt underholdt, så er det kun kortvarigt og i små perioder, da handlingsforløbet ender med at være noget miskmask. Det er hamrende ærgerligt, øv.
Forudsætningerne var der egentlig. De mange stjerner på rollelisten har alle sagt ja til at gentage deres roller (endnu en er endda stødt til), og produktionsholdet er ligeledes genforenet. Men alligevel er kabalen altså ikke gået op. Det skyldes mest af alt plottet, som denne gang har fået alt for mange twists og drejninger, der gør filmen unødigt indviklet og rodet. Det er ganske enkelt fortænkt og for konstrueret til, at man som seer kan nå at engagere sig.
Og det er synd og skam. For filmen er gennemført rent stilmæssigt, hvor den stilsikre charme, som etteren havde, også findes her. Et par vellykkede humoristiske øjeblikke er også at finde, hvor bl.a. idéen med at lade Julia Roberts spille sig selv er god og ganske morsom. Desværre ødelægges de mange velovervejede dele af filmen af at være FOR velovervejede. Det er simpelthen ikke til at finde hverken hoved eller hale i historien.
Skuespillet overskygges ligeledes af det overdimensionerede plot, hvor ikke så meget som én formår at være fremtrædende. Måske lige med undtagelse af en morsom Matt Damon som holdets lillebror. Men ellers er præstationerne anonyme, og det skyldes bl.a. at de simpelthen ikke får nok spilletid hver især. For når de endelig gør, så har plottet så travlt med at drible derudaf, at de alligevel ikke får den fornødne opmærksomhed. Filmen udnytter ganske enkelt ikke sit persongalleri. Noget den første film bestemt var bedre til.
Kritikken til trods så får den alligevel 3 stjerner, da suppen i det mindste ikke koges på tynde ben. Forsøget er prisværdigt, for man har unægtelig lagt store kræfter i det omfattende plot. Men selvom man til tider er godt underholdt, så er det kun kortvarigt og i små perioder, da handlingsforløbet ender med at være noget miskmask. Det er hamrende ærgerligt, øv.
27/04-2005
