Blot Endnu Et Chan-Flop

Videnskabsmanden Fogg (Coogan) indgår et væddemål om at det kan lykkes ham at rejse jorden rundt på 80 dage. Med sig har han sin tjener Passepartout (Chan), der har en hemmelig mission og ikke er hvem han giver sig ud for.

Med en instruktør som Coraci, der har stået bag forfærdeligheder som ”The Waterboy” og ”The Wedding Singer”, og med Chan i hovedrollen, hvis Hollywood produktioner er blevet mere og mere udvandet og tynde, skal man nok ikke have de største forventninger til denne udgave af Jules Verne’s roman klassiker, som den bevæger sig langt fra, og den leverer da heller ikke meget godt.

I stedet for at prøve at lave et godt og underholdende eventyr ud af historien, hvor Chan er en integreret del af handlingen, har man i stedet valgt at gøre den til endnu en typisk Hollywood Chan-film langt hen ad vejen, hvor der lægges alt for meget vægt på hans mission frem for den egentlige historie. Samtidig kører Chan blot videre i de samme gamle halsbrækkende stunts, som i mange andre af hans mere komiske roller, blot mindre spektakulære og fornøjelige og de bliver altså heller ikke sjovere for hver gang man ser dem.

Handlingen er heller ikke kædet specielt godt sammen, den virker i perioder for fragmentarisk og hopper blot fra den ene faktisk lettere kedelige episode til den næste, indtil den hen mod slutningen begynder at virke som den trækker ud i det uendelige.

Undervejs præsenteres vi så for en lang række situationer, der enten skal være medrivende eller skægge (ofte begge dele), men de er ikke alle lige gode eller underholdende.

I den anden af de store roller prøver Coogan at gøre det ud for en mere britisk form for humor, hvad der indimellem faktisk lykkes, uden at det nogensinde bliver ægte morsomt.

Som i den gamle produktion fra 1956 af denne ofte filmatiseret historie, har den dog et par sjove cameos, hvor blandt andet en meget grim Schwarzenegger lyser op i en sjov lille rolle.

Filmen blev og ikke ufortjent, et kæmpe flop da den gik i biograferne verden over.