In Hell - i 96 minutter...
2.0
I gamle dage, vidste man præcis hvad man fik, når man lejede en Van Damme-film - en god gang “slå på tæven“ og det var så det.
“Bloodsport” er stadig et rigtigt underholdende 80’er-dokument, og nostalgien bryder ubønhørligt igennem, når jeg hører Bolo Yeung fyre replikker af som eksempelvis: “You break my record, now I break you, like I break your friend.” og naturligvis ”Very good. But brick not hit back!” :-)
”Bloodsport” er ubetinget min favorit på Van Damme’s tvivlsomme CV…
“Kickboxer”, “Universal Soldier”, “Timecop” etc. har også sine momenter, men efter min mening har Van damme kun leveret skuffelse på skuffelse efter “The Quest” (som også nærmest var Bloodsport revisited…)
Manden har tydeligvis fået en mystisk idé om, at han på sine ældre dage rent faktisk kan spille skuespil - og det har en noget nær katastrofal effekt på hans film.
“In Hell” er efter min mening et glimrende eksempel. Som du nævner Gott, bliver man skuffet som Van Damme-fan, fordi filmen mildest talt ikke er særligt underholdende.
Og hvis du ikke er VD-fan, er resultatet det samme, fordi filmen hverken har skuespillere eller substans nok til at bære sin seriøse stil og et søgt portræt af en identitetskrise.
Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, da Van Damme i sin hallucinatoriske tilstand får besøg af sin reinkarnerede kone - natsværmeren… Oh my God!
Det eneste positive element ved “In Hell” er efter min mening at den er rimelig konsekvent i sin rå stil. Men det er desværre langt fra nok til at opveje et elendigt manuskript og en flok talentløse skuespillere.
Van Damme burde arrangere et gruppemøde med Dolph, Sly og Arnie - og hvem ved… måske kunne de finde lidt af 80’er-stilen frem igen :-) Arnie er stadig min favorit, for han har i det mindste selvironien i behold…
“Bloodsport” er stadig et rigtigt underholdende 80’er-dokument, og nostalgien bryder ubønhørligt igennem, når jeg hører Bolo Yeung fyre replikker af som eksempelvis: “You break my record, now I break you, like I break your friend.” og naturligvis ”Very good. But brick not hit back!” :-)
”Bloodsport” er ubetinget min favorit på Van Damme’s tvivlsomme CV…
“Kickboxer”, “Universal Soldier”, “Timecop” etc. har også sine momenter, men efter min mening har Van damme kun leveret skuffelse på skuffelse efter “The Quest” (som også nærmest var Bloodsport revisited…)
Manden har tydeligvis fået en mystisk idé om, at han på sine ældre dage rent faktisk kan spille skuespil - og det har en noget nær katastrofal effekt på hans film.
“In Hell” er efter min mening et glimrende eksempel. Som du nævner Gott, bliver man skuffet som Van Damme-fan, fordi filmen mildest talt ikke er særligt underholdende.
Og hvis du ikke er VD-fan, er resultatet det samme, fordi filmen hverken har skuespillere eller substans nok til at bære sin seriøse stil og et søgt portræt af en identitetskrise.
Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, da Van Damme i sin hallucinatoriske tilstand får besøg af sin reinkarnerede kone - natsværmeren… Oh my God!
Det eneste positive element ved “In Hell” er efter min mening at den er rimelig konsekvent i sin rå stil. Men det er desværre langt fra nok til at opveje et elendigt manuskript og en flok talentløse skuespillere.
Van Damme burde arrangere et gruppemøde med Dolph, Sly og Arnie - og hvem ved… måske kunne de finde lidt af 80’er-stilen frem igen :-) Arnie er stadig min favorit, for han har i det mindste selvironien i behold…
30/04-2005
