intens og ægte

Mike Nichols, som er mest kendt for sin skrækindjagende ’wolf’, har i de seneste år floppet med middelmådige farcer.
Men med Closer, ryger alle fordommene i vasken. Han beviser her hvor intens hans instruktion kan være.
Dette er ikke kun hans fortjeneste, da de professionelle skuespilpræstationer, gør filmen til en barsk og uforglemmelig oplevelse.

Journalisten Dan, møder ved et færdselsuheld, den mystiske og ganske betagende New-Yorker pige, Alice.
De danner par, og deres kærlighed til hinanden er ubegribelig stor.
Dan, som har trang til fornyelse, har alt imens en hemmelig affære med den modne, og anerkendte fotograf Anna. Alt imens, kærester Anna med den liderlige og fanden-i-voldske Larry, som efterhånden får et godt øje til Alice.
Det er kærligheds drama så det basker. Firkløveret gemmer alle på hemmeligheder og skræmmende løgne,
De er alle fortabt i den store verden fyldt med intriger, og depressioner.
På overfladen ser alt normalt ud, men når man dykker ned under facaden, ligger en tikkende bombe, som udløses i filmens sidste minutter.
Det er smart, det er hårdført, det er virkelighed.

Et kærlighedsdrama med disse indholdsrige elementer, er et sjældent syn fra storproducerende Hollywood.
Det er befriende at se, at Amerika, endelig har lært at holde sig fra de sentimentale, utilfredsstillende og klistrede slutninger, og handlingsforløb.
Her er et eksempel, på en næsten perfekt lovestory, som ikke er ude på at tilfredsstille alle i samfundet, men tør at gå sin egen vej, og forblive anderledes.
Som sagt tidligere, gør skuespillerne sit, til at gøre filmen til den succes, den nu er.
Som altid, stjæler vidunderlige Natalie Portman, hver eneste scene hun fremtræder i.
Det er upoleret, hudløst, og medlidenhedsvækkende. Tydeligt er det, at hun virkelig har sat sig ind i Alices tankegang, og hendes åbenhed, overfor andre mennesker.
Ligeså spiller Clive Owen. Han virker ubehagelig og klam, men samtidig mærker man, at karakteren gemmer på nogle indre værdier, der ikke kommer op til overfladen. Det er utrolig stærkt spillet, og man får en vis respekt for skuespilleren, som man ellers ikke har haft før.
De to andre, spiller tilstrækkeligt, dog er de ikke ligeså interessante som de andre.
Nævnes skal Julia Roberts alligevel, som endelig har fået en rolle med mere gods i. Hun har noget at arbejde med, og det er et glædeligt syn.
På det tekniske plan skuffer filmen heller ikke.
Billedet står skarpt og faretruende, mens den fine underlægningsmusik spiller både hårdt og fintfølende.
Der er mange optagelser der foregår tæt ved personernes ansigter. Dette gør filmen mere intens, og nogle gange næsten nervepirrende. Hjertet sidder derfor i nogle scener helt oppe i halsen, hvor to personer har en konfrontation, eller et skænderi.

Udover den dystre skildring af parforholdets mørkeste afkroge, har filmen en absurd komik som opløfter det ellers tunge tema.
Humoren i filmen er hverken plat eller overspillet. Den er grov, upolitisk og kan på nogle endda virke frastødende. Der tales hele tiden om sex, og der udsiges mange perverse replikker, dog ser man aldrig nogen af personerne være seksuelt sammen. Alt foregår i ordspillet, og det er derfor meget mere effektivt end det ellers ville have været.
”Closer” er et pragteksempel på et anderledes voksent kærlighedsdrama, som rummer alle de kvaliteter, en sådan film kan have.
Filmen, har før været spillet på teatrets scene, i henholdsvis London, og herhjemme i Danmark.
Kritikere har påstået at enkelte scener fremstår alt for teatralske. Det er jeg komplet uenig i og vil gå til yderligheder og mene, at denne film, indtil videre, er en af de mest velspillede i 2005.