Damme I Russisk Helvede
3.0
Arkitekten Kyle (Damme) myrder i et øjebliks frustration, sin kones morder da denne frikendes af den russiske domstol. Som straf sendes han selv i et berygtet russisk fængsel.
Kvaliteten af Van Dammes film har altid været svingende og næsten altid nedad, men i forhold til hvad vi har set de senere år fra hans side, så er denne her faktisk helt okay spændende og på nogle måder også lidt utypisk for ham. Selvfølgelig er alle de sædvanlige fængselsfilm klicheer trukket frem til lejligheden, som den korrupte fængselsdirektør, den sadistiske leder af fangevogterne, de hårde fanger som Van Damme naturligvis får som fjender og så videre. Men inden for de rammer og regler som sådanne film åbenbart bare foreskriver, fungerer den helt godt og bruger sine virkemidler fint.
Handlingen er på mange måder dybt forudsigelig, men den overrasker alligevel en smule, for den har modsat de fleste Van Damme film et menneskeligt ansigt og en underhistorie om menneskelig udvikling, selv om den indrømmet ikke dyder på den helt dybe psykologi hvis det er det man søger.
Filmen indeholder ikke meget action, og selve de slåskampe der selvfølgelig må være i en Van Damme film, er mere virkelighedsnære end vi har set før fra hans side. Der er ikke leveret meget plads til usandsynlige cirkelspark og overlegen teknik, det er råt, jordnært, mere ægte og faktisk en god overraskelse, da det kan være trættende at se den sædvanlige bankekød vi plejer at få serveret.
På skuespillersiden skal det bemærkes at selv om Van Damme ikke er den store kunstner på det område, så gør han det overrumplende godt, i en rolle der for en sjælden gangs skyld byder på lidt mere end blot macho-gejl. Det er instruktør Lams tredje film med Van Damme, men klart den bedste. Filmen er også kendt som “The Savage”.
Kvaliteten af Van Dammes film har altid været svingende og næsten altid nedad, men i forhold til hvad vi har set de senere år fra hans side, så er denne her faktisk helt okay spændende og på nogle måder også lidt utypisk for ham. Selvfølgelig er alle de sædvanlige fængselsfilm klicheer trukket frem til lejligheden, som den korrupte fængselsdirektør, den sadistiske leder af fangevogterne, de hårde fanger som Van Damme naturligvis får som fjender og så videre. Men inden for de rammer og regler som sådanne film åbenbart bare foreskriver, fungerer den helt godt og bruger sine virkemidler fint.
Handlingen er på mange måder dybt forudsigelig, men den overrasker alligevel en smule, for den har modsat de fleste Van Damme film et menneskeligt ansigt og en underhistorie om menneskelig udvikling, selv om den indrømmet ikke dyder på den helt dybe psykologi hvis det er det man søger.
Filmen indeholder ikke meget action, og selve de slåskampe der selvfølgelig må være i en Van Damme film, er mere virkelighedsnære end vi har set før fra hans side. Der er ikke leveret meget plads til usandsynlige cirkelspark og overlegen teknik, det er råt, jordnært, mere ægte og faktisk en god overraskelse, da det kan være trættende at se den sædvanlige bankekød vi plejer at få serveret.
På skuespillersiden skal det bemærkes at selv om Van Damme ikke er den store kunstner på det område, så gør han det overrumplende godt, i en rolle der for en sjælden gangs skyld byder på lidt mere end blot macho-gejl. Det er instruktør Lams tredje film med Van Damme, men klart den bedste. Filmen er også kendt som “The Savage”.
30/04-2005
