Båtnakkernes Paradis

1.0
Supersoldaten (Damme) arbejder med at træne en ny og forbedret udgave af universalsoldaterne, som styres af computeren Seth. Regeringen vil lukke projektet ned og så har vi balladen, for Seth er blevet så bevidst om sin egen eksistens, at den sætter sine elitesoldater ind i kampen mod menneskene. Gæt hvem der må stoppe dem.

Ikke særlig veldrejet actionspektakel, hvor ikke engang tju-bang scenerne lever op til minimum-standard. At man som actionfan så måske ikke når at kede sig for meget, skyldes at der sker noget fra start til slut, der skydes konstant.

Men med en så tynd og rodet historie og forfærdelig skuespil, kombineret med en yderst jævn teknisk side (pænt sagt), så fungerer det altså bare ikke, men at filmen er dårlig kan trods alt næppe være overraskende.

Jeg kan nu alligevel undre mig over, at man ikke bruger tid på at finde på en lidt bedre og velfungerende historie, hvor også pengene havde rakt til at realisere de scener man vil optage, når man nu alligevel vil lave en efterfølger til en i forvejen middelmådig film.
Universal Soldier: The Return