Come Together Right Now
3.0
Efterfølger til “Smoke”.
”Blue In The Face” er ikke så meget en spillefilm, faktisk slet ikke, men består af en lang række små episoder, der alle kredser om Auggie’s (Keitel) tobaksforretning og er kædet sammen af halvdokumentariske klip fra rundt omkring i Brooklyn.
Episoderne er improviserede af skuespillerne på stedet, på samme tid som da de optog ”Smoke”, og det er der opstået flere morsomme situationer af, der er mere hyggelige end egentlig vedkommende, men enkelte af dem byder dog på pudsige hverdagsagtige ting, man som menneske vil kunne genkende og derfor vækker en tanke eller to.
Personligt blev jeg en anelse skuffet, for selv om det aldrig bliver kedeligt og de mange brudstykker faktisk danner en følelse af helhed ud af intet, så var det alligevel for fragmentarisk til at jeg levede mig fuldt ud ind i det.
Eksperimentet finder jeg alligevel kækt og anderledes, det er mere originalt end det meste man normalt vil kunne se i en biograffilm.
”Blue In The Face” er ikke så meget en spillefilm, faktisk slet ikke, men består af en lang række små episoder, der alle kredser om Auggie’s (Keitel) tobaksforretning og er kædet sammen af halvdokumentariske klip fra rundt omkring i Brooklyn.
Episoderne er improviserede af skuespillerne på stedet, på samme tid som da de optog ”Smoke”, og det er der opstået flere morsomme situationer af, der er mere hyggelige end egentlig vedkommende, men enkelte af dem byder dog på pudsige hverdagsagtige ting, man som menneske vil kunne genkende og derfor vækker en tanke eller to.
Personligt blev jeg en anelse skuffet, for selv om det aldrig bliver kedeligt og de mange brudstykker faktisk danner en følelse af helhed ud af intet, så var det alligevel for fragmentarisk til at jeg levede mig fuldt ud ind i det.
Eksperimentet finder jeg alligevel kækt og anderledes, det er mere originalt end det meste man normalt vil kunne se i en biograffilm.
02/05-2005
